POESIENS HUS Anbefaler
13. december 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Jeg er blevet et hylster 
Linus Carlsen 

hylster

der har samlet sig støv på mit bord og / flasker i entreen / snefald på taget / venner i periferien / ellers er alt det samme / meget har ellers ændret sig / her er blevet stille

Sådan lyder et af digtene i lyrikdebutanten Linus Carlsens værk jeg er blevet et hylster. Både uddraget fra bogen og titlen er begge sigende for den sartfine, skrøbelige og sørgmodige stemning Carlsen fremskriver på i alt 53 sider. Passager som ”allerede / er det brudt / bristet og / næsten ikke til / at bære / ved din ankomst / træder det ind / skraber og flænger / som en ingen ting / og fortrudt” og ”jeg er ret sikker på at det kan / ses på mig / hvordan ingenting rigtigt betyder noget længere / hvordan ingenting rigtigt hænger ved”. Midt i denne triste følelsestunge stemning springer små glædesstunder til tider frem på fineste vis. En af disse stunder klinger enkelt og smukt i dette lille digt:  ”dit ansigt er fyldt/ med små afkroge / hvor dagenes slid ikke kan ses / og skuffelserne ikke mærkes”.

Digtsamlingen handler i sin helhed om kærlighedens – og mere omfattende livets – facetter; at elske; at miste; glæde og melankoli.

Carlsen tager altså læseren ind i et tæt følelsesmæssigt univers af digte, hvor følelserne i de forskellige fremskrevne situationer altid virker genkendelige. Følelserne fremstår svære, oftest livsændrende og engang i mellem blot skønne og rare. jeg er blevet et hylster er højst anbefalingsværdig.
 
Der bør desuden knyttes en sidste kommentar til værkets omslag af Stine Friis Møller og bogens håndsyede format: Det er en flot bog, som indtil videre findes i blot 200 nummererede – og skiftevis røde og blå - eksemplarer.
 

Af Amalie Schelde

Jeg er blevet et hylster
Linus Carlsen, Arkiv for Detaljer
 2019

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Daglig leder
Rikke Oberlin Flarup
rof@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune