Jeg tænker på et hjem

POESIENS HUS Anbefaler
19. december 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Jeg tænker på et hjem
Hoda Hadadi

Jeg dvæler ved bogens ydre. Den iranske digtsamling Jeg tænker på et hjem er en sjældent flot bog, og bogens illustrationer alene skaber en tilfredsstillelse, jeg nyder den lige lidt. Den iranske digter Hoda Hadidi har til hvert digt lavet illustrationer udgjort af sarte silkepapirscollager. Digtene er oversat fra persisk til dansk, og ved flere af digtenes illustrationer ses uddrag af digtene skrevet på persisk.

De flotte illustrationer giver oplevelsen af at sidde med et særligt og smukt kunstværk hvor ord og illustrationer komplementerer hinanden og øger oplevelsen. Både læseoplevelsen og oplevelsen af at have kvalitetspapir mellem hænderne, hvor der er fokus på detaljerne. Jeg er som læser overbevist om, at der er tænkt på sammensætningen af farver, skriftype, papirstype og udeblivelsen af sidetal – detaljerne er fremtrædende og kræver også min opmærksomhed. Og silkepapirscollagerne består af en masse små udklip, der tilsyneladende virker tilfældigt sammensat, men udgør alle klare, fine og tydelige motiver. Detaljen er værd at nævne og værd at hæfte sig ved i læseoplevelsen.

Men jeg vil også dvæle ved det sproglige. Digtsamlingen udgøres af 27 digte om alt mellem hjemmet, stellet på kaffebordet til forårets kommen, livet og kærligheden. Digtene bærer sig selv. Det er sart men klart. Ikke flyvske eller forvirrende digte, eller larmende eller insisterende. De er fine og simple og tydelige. Sart detalje, tydelighed, drømmende, iagttagende - det er digtene.

Det særlige ved digtene er også Hoda Hadidi som forfatter. Bogen er en livsanskuelse med udsigelsespunkt fra en iransk kvinde. Det er en iagttagelse af livet med udgangspunkt i hjemmet:

Risplanterne
fæstner deres spinkle stilke i jorden
mens svalerne stryger henover alle jorde

Sådan er foråret!
for de slankstilkede er det tilknytning
for fuglene, en blomstrende vej

(…)

Foråret beskrives med risplanten. Det er fremtrædende at digtene er iranske. Og de er vedkommende. Digtene giver adgang til det poetiske ved livet fra en iransk kvindes udgangspunkt, hvilket viser sig at være ganske lig mit eget danske, som i digtet Glæde:

Som oliven og druer
glider glæden ned gennem min hals
baldrer frygtens bobler
glatter bekymringens folder ud
filer ensomhedens skarpe kanter
og mig
mig kaster den
som en flødeskumskage
lige i hovedet på livet

(…)

Bogen er rig på detaljer, flotte ord og smukke illustrationer. Det er en læseoplevelse, der rækker ud over læsningens nu og komplementeres af det visuelle. Og det er en læseoplevelse der rækker ud over landegrænsen, så man i enkelte sekunder føler sig forbundet med risplanter, appelsintræer, koriander og fennikel. Bogen skal læses, ses og mærkes – der er garanti for detaljer i farverig rigdom, landskabsbeskrivelser og sarte sætninger om det gode i livet – en bog, der vil nydes. Rart!

Af Candra Therese Thun Brouer

Jeg tænker på et hjem, Hoda Hadadi
Forlaget Uro, 2018

Flere anbefalinger