ÅND – Poesiens Hus

POESIENS HUS Anbefaler
24. oktober 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

ÅND
Diverse kunstnere og forfattere

Ånd

Hvad kan jeg vide?
Hvad skal jeg gøre?
Hvad tør jeg håbe?
Hvad er et menneske?

Disse spørgsmål stiller filosoffen Kant for mange år siden, og de bruges af Hans-Jørgen Schanz til at beskrive, hvordan vi kan vække ånden i samtalen og kan beskæftige os med det indhold, der er i ordet ånd.

Med det tiende og sidste nummer af ALLC- serien som Arkiv for Detaljer udgiver, konfronteres læseren med begrebet ånd og det stærke indhold, der ligger i ordet. 22 forfattere, kunstnere, filosoffer, journalister og professorer kommer med forskellige fortolkninger af begrebet ånd. Min tilgang til ordet ånd kan beskrives med Helene Scott-Fordsmands egne ord om ånd i bogen:

Men det har trods denne ubestemmelighed en dybde, eller et nærvær, ordet, ånd, trods dets vaklen, trods dets spænding og trods min moderne angst for det okkulte.

For det er ikke en let sag for den moderne læser, der måske nok kan nikke genkendende til den moderne angst for det okkulte. Angsten for det der ligger udenfor vores kontrol. Bogens læser fisker i digte, billeder, illustrationer, videnskabelige tekster og små prosa-tekster efter en begrebsliggørelse af det udefinerbare ånd, som vi har så svært ved at sætte ord på – og når ordene placeres af afsenderen er det ligeså svært for læser at opsnappe dem, omforme og forstå.

Efter 22 forskellige beskrivelser af ånd sidder jeg ikke tilbage og føler mig klogere. Jeg har ikke fået noget svar, men har heller ikke forventet det. Efter sidste side er vendt er jeg i større grad overbevist om, at et svar ikke er det vigtigste. Det er ikke meningen. Men jeg er blevet rusket ind i en tvungen refleksion over noget svært og kompliceret. Noget stærkt og skræmmende stort, noget der ligger hinsides det, jeg kan nå, når jeg rækker ud. Men det er en behagelig refleksion bogen vækker. En bevidsthed om det, som man nemt går rundt og fortrænger, men som dog er der et sted, selvom vi måske ikke har ordene for det. Bogen viser mig vejen, giver mig billederne, digtene, og giver mig ordene. Giver ord til at begribe de tanker, vi måske alle sammen har. Som Daniel Boysens digt Sommerstorm:

Jeg trækker tempoet ud af
dit åndedrag

vi går gennem skoven

det tager næsten et
helt år

står midt i sommersolen
falder om i sneen

bygger igloer
står i vandet

indser at vi har tabt pusten
ved at løbe gennem dagene

som blink
i universets historie

Her skaber Boysen et billede at livets forgængelighed. Med den konfronterende tydelighed bliver læseren tvunget til hastigt at flyde gennem livet, på samme måde som fortælleren beskriver her. Jeg kan let relatere til denne forgængelighed, denne overraskelse over, hvor hurtigt et år, flere år, går. Og med Boysen kan jeg ikke skjule mig længere. Jeg er jo også et blink i universets historie, så hvad gør mig i stand til at affinde mig med det? Ved at Boysen griber flygtige billeder, sætter på pause og viser, at det store sker i det små:

det føles stadig
som et vidunder

at betragte en solsort
hoppe hen over græsset

efter en regnorm

(…)

forsøge

at lade håbet findes
på en gul plet

Bogen har tvingende sporadiske kløer der hiver læseren i flere retninger, snurrer læseren rundt, justerer og giver ufiltrerede, fragmenterede fordøjelser af ordet ånd. Det er som om, at bogen hjælper med at skabe et lille rum, hvor der er lidt mere plads, giver lidt flere billeder på det, man ikke kan se. Giver mig nogle ord, jeg ikke vidste, jeg manglede. For at citere Helene Scott-Fordsmand igen, fordi hun placerer ord på rette sted, så er begrebet ånd: En form for tålmodighed hvor det obskure ikke straks påkalder sig et behov for at blive klarlagt eller afvist, men kan få lov at sidde lidt, ligge lidt, dele rummet med os, længe nok til at vi bedre forstår, hvad det kan fortælle om, hvad dets tavse selskab giver.

Af Candra Therese Thun Brouer

ÅND, Diverse kunstnere og forfattere
Arkiv for Detaljer, 2017

Flere anbefalinger