POESIENS HUS Anbefaler
20. december 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Rift 
Charlot Roslev 

rift

Det starter altid med en mor. Der er altid en mor, skriver Charlot Roslev i et af digtene i sin seneste digtsamling Rift, som ganske sigende indledes med en mor. En mor, der kan konstatere, at ingen af de andre mødre i børnehaven vil lege. Måske fordi hun ikke er københavner, ikke drikker cocktails. Måske fordi hun har for lange arme og skriver digte om udflåd. Måske fordi hun er evnesvag. De tørre konstateringer lyder lidt som en sur teenager, der vender det hvide ud af øjnene og bider fra sig med dumsmarte bemærkninger: 

de voksne spørger mig om jeg aldrig skal have mig 
et rigtigt arbejde
hvad med
folkeskolelærer
hvad med 

pikslikker
hvad med at dø

Roslev formår i et enkelt digt at fremskrive et jeg, som opfører sig lidt som et barn, lidt som en teenager, lidt som en voksen. Som den, de andre ikke vil lege med: Som den mor, de andre ikke vil lege med. Det vrængende, lidt flabede slår mig nu som facade, når det kommer til stykket, er de hårde udsagn blottet for hårdhed. Der er noget nøgent og ærligt, noget sårbart, over dem, som vidner om, at der er mere på spil end blot stikpiller fra et pubertært voksenbarn. Der er ingen kære mor, så hvad med at dø? 

Depression. Angst. Tilbagefald. Titlerne på digtene taler deres eget, tydelige sprog, som når jeget spørger sin læge, om hun er unormal i hovedet. Eller når hun spørger efter en ny recept. Når hun begynder at drikke på mandage. Når hun banker hovedet ind i væggen på et toilet i BonBon-Land. Digtene insisterer på at være hårde, men virker mest af alt sårbare, fordi de er henvendt på en måde, der er så ligefrem, at det næsten kan føles ubehageligt at læse dem. Med det mener jeg ikke, at digtene er dårlige, tværtimod. De gør indtryk på mig, fordi de renset for udenomssnak. Fordi Roslev tør tale med versaler. Være slem, som det hedder i et af digtene: 

HAR DU ALDRIG NOGENSINDE HAFT LYST TIL
AT KNEPPE EN MAND I RØVEN

Og fordi hun har en evne til at formulere virkelig smukke sætninger, som, i kontrast til ovenstående, trækker tempoet ud af teksten på en rar måde: 

man glemmer så let
men væggene
væggene husker

Men også fordi der mellem sammenbrud på et køkkengulv og angstanfald i maj måned, er en vilje til at se skønheden i barnets søvn, dets utænkelige ansigt, dets lille fine krop. De steder, hvor Roslev formår at stoppe op og dvæle ved et nu:   

alt hvad jeg har er dette nu: 
barnets bare ryg mod mit bryst 
hun trækker vejret så rytmisk roligt
din hånd på min skulder
en sagte hvisken: 
jeg elsker dig
fordi
ingenting

Det glemmer jeg ikke så let! 

Af Juliane Emily Tang-Petersen

Rift
Charlot Roslev, Emeritus 2019

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Daglig leder
Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune