Plantage – Poesiens Hus

POESIENS HUS Anbefaler
29. marts 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Plantage
Annette Brogaard

Annette Brogaards Plantage består af tre fortællinger – ”Plantage”, ”Lejlighed” og ”Akutsamtale” - der alle rummer møder og relationer mellem mennesker på svære, ustadige og sårbare tidspunkter i livet.

Fortællingerne er i prosaform, men rummer en masse lyriske elementer og beskrivelser. Den første fortælling, der også giver bogen sin titel, lægger sorgfuldt og stilfærdigt ud. Her fortæller et jeg om et du, der netop har mistet sin far til ”sygdommen”. Brogaard formår at beskrive det sorgfulde i rammende billeder; du’et sammenlignes således med et træ, der er stille og ”stivnet i sorg”, mens jeg’et til sammenligning bliver til støj. Fortællingen skildrer på sin egen poetiske og stilfærdige vis en form for dobbelt sorg: du’et har mistet sin far, og jeg’et har mistet du’et til sorgen.

Samtidig bevæger naturen sig omkring dem, bladene lander i vandpytterne og ”giver slip på farven” indtil det igen bliver forår og stammerne ”trækker nye farver op igennem rødderne”. Alting gentager sig med små variationer i en form for cyklus, farverne kommer og går og kommer så igen; nutid og minder vikler sig ind i hinanden på elegant vis.

Også naturen og menneskene er forbundne i det cykliske og igennem sproglige troper, som i følgende sætninger:

Små knogler og kviste. Tynde blade hvor skelettet trækker frem som blodårene på dine arme.

Jeg betragter dig (…), din ryg som et landskab af tomme træer i plantagen.

Navnene snittes desuden ind i en træstamme, mos og skidt kradses ind under neglene, og uforløste drømme tager form af allergi, der gror ud igennem huden – vores største organ – som mos på en stamme.

Kendetegnende for alle tre fortællinger er, at der imellem karaktererne opstår nogle rum, hvor alt det usagte bor og breder sig. Dette er særligt tydeligt i ”Lejlighed”, hvor jeg’et er forelsket i sin ven, der fortæller, at han har fundet en anden. Jeg’et tænker på ”alle de gange man ikke får sagt jeg savner dig” og formulerer siden en mail – ”endnu en, der forsøger at formulere noget usagt” – men ender med at slette den for i stedet at sende en anden, der, så vidt læseren ved, aldrig bliver besvaret.

I ”Akutsamtale” er jeg’et netop blevet fyret og oplever at gå rundt i et tomrum derhjemme, hvor der pludselig ingen lyde længere er tilbage – udover hjemmeskoene over stuegulvet. Fortællingen kommer under huden på oplevelsen af at være arbejdsløs, med alle de fordomme og fornedrelser, man her måtte støde på. Midt i jeg’ets tiltagende frustration og depression, rummer fortællingen også morsomme afsnit om for eksempel folk, der har fået et job ”fordi de har lænket sig fast til disken i Nordea og nægtet at gå uden en funktionsbeskrivelse i hånden”.

Plantage cirkler om relationer, sorg, jalousi, skam og meget andet som hører med til dét at være menneske. Den er skrevet i et poetisk, eftertænksomt og beskrivende sprog, og er omkranset af et flot omslag med noget, der ligner grønne, trekantede træer. Alt i alt en smuk bog, der er værd at beskæftige sig med.

Af Sophie Drejet

Plantage, Annette Brogaard
Arkiv for Detaljer, 2018

Flere anbefalinger