POESIENS HUS ANBEFALER
Tågen er døddrukken, jorden er syg. Skrænter ligger langs vejene som rynkede bryn. Jerngitre holder hemmeligheder, et plantevirvar æder en bygning. Huse skyder op, klamrer sig fast på skråningerne, holder sig akkurat stående. I Maria Molbechs og Sofie Hermansen Eriksdatters samling af rejseskildringer fra Sicilien får omgivelserne krop, og den kan virke så syg, så smittende, at man smelter. Sveden driver af en og man ønsker blot at himlen skal åbne sig, regnen begynde at sile.
Gid regnen må rende i store torve ud af himlen og lappe jordens revner.
Det er med bydende sætninger som denne, at man også fornemmer en menneskelig krop, der går rundt i den krop, som er jordens, landskabets, husenes, plantevirvarets. Det er nogle gange, som om de to kroppe smelter sammen. Som om jeget drager en særlig omsorg for jordens revner, der hungrer efter regn. Som en mund, der hungrer efter vand. Der er tale om en fælles tørst i den lammende tørke.
Jeg befandt mig selv på Sicilien i sommeren 2018, så jeg ved, hvilken tørke her tales om. Den er allestedsværende, får sveden til at pible, huden til at skinne, hjernen til at stoppe med at tænke. Det eneste, jeg kan tænke på, er skygge eller et vindstød. En flaske med vand fra et køleskab i supermarkedet. Så koldt, at det hviner i tænder og hjerne. Under gulvet gror der planter tager mig tilbage i tørken, til agaverne og kaktusserne, som svulmer op af jorden alle steder, til støvet og hårnålesvingene, til ruiner, ”hud og hinder, gødning, gråd”. Skildringer, som gør sig bedst, når man giver sig hen til dem. Når man lader dem tale deres eget tydelige sprog, bliver læsningen en lille rejse mod syd.
Sig mig, madonna,
at gederne og
deres klokker
taler deres
eget tydelige sprog
når eftermiddagsheden
visker alle kurver ud i landskabet,
når bjergtop og elmast flyder sammen,
alt står stille
og bliver hvidt og tykt som mælk
Det er svært ikke at læse Inger Christensen ind i disse linjer, som genkalder ordlyden i samlingen Brev i april fra 1979, hvor naturen netop taler sit eget tydelige sprog. Og jeg kan godt lide, at tekster på tværs af tid kan finde hinanden på få linjer i et digt. At de danner et væv, flyder sammen som bjergtop og elmast, bliver hvidt og tykt som mælk. Det er som om, landskabet har en vilje til at transformere både sig selv og det jeg, som bevæger sig rundt i det. Opmærksomheden skærpes og små iagttagelser får stor betydning. Det er nok det, jeg bedst kan lide ved denne samling af digte eller: Rejseskildringer i en notesbog tilsat illustrationer, som indimellem tilfører teksten noget mere. Andre gange blot smukke i sig selv. De sorte plamager flyder ud over siderne som blæk eller en ”lavatunge”. Etnas ”lavalunge”.
Vores guide repeterer
the lava was born this way
gad vide hvordan det lyder
når lavaen fødes?
Der er noget næsten barnligt nysgerrigt ved den måde, jeget spørger på. Hvordan lyder det, når lavaen fødes? Noget ufiltreret, men også noget opmærksomt, omsorgsfuldt. Jeg kender den tilstand. Jeg tror, de fleste kender den. Den fremkaldes eksempelvis, når jeg rejser eller læser. Pludselig bliver jeg modtagelig for de detaljer, som både er naturens og sprogets. Og som indimellem flyder sammen i et digt.
Af Juliane Emily Tang-Petersen
Under gulvet gror der planter, Maria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter
Forlaget Silkefyret, 2018
Flere anbefalinger
TityrusDuncan Wiese
- og andre stederLaus Strandby Nielsen
Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund
Kollektivt hukommelsestabKoleka Putuma
På Jupiter findes fortiden ikkeSøren R. Fauth
Kunstens reglerJens Kæmpe
Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vejGry Stokkendahl Dalgas
HindreMorten Chemnitz
RiftCharlot Roslev
SkyskraberTine Paludan
Jeg er blevet et hylsterLinus Carlsen
Ødelæg, siger hunMarguerite Duras
Kaptajnens versPablo Neruda
De sidste dage-digteSternberg
DocxFranziska Hoppe
Landskabsdigternes klubAnders Søgaard
PonyprivilegietMolly Balsby
Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm
Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn
Jeg bor i SverigeSonja Åkesson
Hvid og sortJørn H. Sværen
Lille BogdagDe små forlags fest
PiedestalRolf Sparre Johansson
SprækkerMette Garfield
Hun navnløser demUrsula K. Le guin
HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen
PlantageAnnette Brogaard
Verden som vi fandt denKristen Forster
Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen
Dagene er dataLone Hørslev
FabelagtighederLars Emil Foder
Digt om døden – En bog om min farSøren R. Fauth
Alt det et suk ikke fortællerBurcu Ebru Habibi
Alt hvad du ejerCaspar Eric
Jeg tænker på et hjemHoda Hadadi
Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter
Zar Brücke og de flamske forvandlingerSimon Grotrian
OphavITVIVL
Vildgræs ved flodlejetHiromi Itō
Priktegning over et årJomi Massage
ÅNDDiverse kunstnere og forfattere
Hvad skal vi med al den skønhed?Rasmus Nikolajsen
ForbiPia Juul
Notes for soloistsCia Rinne
PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams
Jeg slår mig selv på brystet som en slags primitiv handlingNoa Kjærsgaard Hansen
PurtEva Maria Lund Nielsen
I relativitetenSusanne Jorn
Det gør som en fabelKenneth Jensen
I dag kan vi ikke lide mit ansigtMaya Peitersen
Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann
MimosaNanna Storr-Hansen
ÆgShekufe Tadayoni Heiberg
Synet af lysPia Tafdrup
Rejsende i hjemveChristian Graugaard
Se dig omkring: blandt herreløse planeterBente Høegh
Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard
1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson
Arles · Japan · KlippedeLene Henningsen
TravelingPeter Laugesen
Månen atlas over sandparken avenueGlenn Christian
BindevævHedvig Skjerdingstad
Den store amerikanske hævn og andre digteHenrik Nordbrandt
ParasitsonetterneMartin Larsen
Mine-Haha eller om unge pigers kropslige uddannelseFrank Wedekind
FamiliedigteKarl-Emil Heiberg
AntidigteNicanor Parra
EnddaMaël Guesdon
Kast himlen i havetTheresa Salomonsen
Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen
Kviksølv DagdrømTommy Heisz
Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg
Skitse til en monografiMathias Dyhr
SøndagslandSissal Kampmann
Enogfyrre tingCarsten René Nielsen
Broer af sultne ord Jóanes Nielsen
En stamtavlePatrick Modiano
Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup
Et alfabetMy Eliasson
Hvis en andenSigurd Buch Kristensen
WatashiShuntaro Tanikawa
POESIENS HUS
Poesiens Hus c/o Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, 1401 København K.
Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536
Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra
Københavns Kommune
Statens Kunstfond
Nordisk Kulturkontakt