POESIENS HUS Anbefaler
20. december 2017

POESIENS HUS ANBEFALER

Familiedigte
Karl-Emil Heiberg

Af Sofie Damgaard

Efter endt læsning er det lettere at se, hvad forsiden på Karl-Emil Heibergs Familiedigte forestiller: Den forestiller et svejseapparat. En litteraturinteresseret svejser er det stabile, fortællende og sansende jeg i Heibergs digte, men svejsningen er ikke kun jeg’ets konkrete arbejde. I og med at jeg’et er svejser og familiefar, bliver svejsningen et fint billede på dagenes gang, der umærkeligt svejser en familie, der lever side om side, tæt sammen. Hos Heiberg er der en stor selvfølgelighed forbundet med denne langsomme bevægelse mod stadig mere familiær nærhed, inklusiv den splid og de stridigheder nærheden har tendens til at medføre.

Digtsamlingen som hele er påfaldende udramatisk, nærmest kun lavmælt registrerende; den gør ikke meget væsen af sig. Vi har allerede grundelementerne: Et jeg, et du, som jeg’et danner par og har børn med, arbejdssituationerne ved svejseanlægget. Isprængt er smådigressioner som de drømme, der drømmes i den lille københavnerlejlighed og erindringer om en opvækst, hvor faren blandt andet ”sang Morgenstund har guld i mund / på vej til børnehaven”. På en ret raffineret måde glider de her elementer ind i og over i hinanden. Som her, hvor et digt ubesværet bevæger sig fra svejserterminologi til det familierelaterede:

Efter to timer med vinkelsliberen / låser fingrene sig som en klo / jeg krænger støvmasken af / fumler med min telefon / og får skrevet undskyld / jeg var en idiot / undskyld

Som det fremgår, er Heibergs tone altså meget ligefrem. Den taler ikke udenom, væver ikke, og den forsøger hverken at hæve sig over det svejsetekniske eller det, at der skal siges undskyld. Det er også derfor, at den kærlige optagethed af du’et fremstår så relativt rørende, som den gør. Det skyldes det, der virker som gemen ærlighed. ”Du sover og jeg skubber min hånd ind under din”, står der fx bare på en ellers helt blank side. Et andet sted erklærer jeg’et: ”Du sover med dit hoved på min arm (...) vi kæmper med en blanding af vejret / børnehaven og den offentlige transport”.

Det er for de her glid, at Familiedigte skal læses. Karl-Emil Heibergs digte rummer en omsorg, hvor det manuelle arbejde, svejsningen, kan glide over i et undskyld, og ømheden overfor du’et kan glide over i det, som Heiberg selv kalder ”forældresmerten” - børnehaven og den offentlige transport. Det er en blanding, der sikkert er genkendelig for mange.

Familiedigte, Karl-Emil Heiberg,
Forlaget Korridor, 2016

POESIENS HUS

Poesiens Hus c/o Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, 1401 København K.
Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra
Københavns Kommune
Statens Kunstfond
Nordisk Kulturkontakt