Fabelagtigheder – Poesiens Hus

POESIENS HUS Anbefaler
8. februar 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Fabelagtigheder
Lars Emil Foder

Skal vi ikke starte et band? Spørgsmålet indleder tekstsamlingen Fabelagtigheder af Lars Emil Foder, der skriver legesyge tekster, undrende tekster, drømmende, vittige, betragtende, spørgende tekster. Ikke helt digte, ikke helt prosa – de minder om notater tilsat poetiske twists, og man kunne kalde dem fragmenter. Måske siger titlen det bedst selv, Fabelagtigheder. Det er det, vi har med at gøre. Som at spørge, om vi ikke skal starte et band. Som kinesiske æsker:

Et ark papir har 3 sider:
en forside, en bagside og en inderside
hvor dyr kan tale

Foder præsenterer os for flere talende fabeldyr: Spurveagtige damer, med kuglerund cykelhjelm og læderhud. Ræven, som fortæller, at du bare skal have den bag øret. Bedste venner eller halmstrå. Et firben, som mister sin hale. Løven, som strejfer hviløst rundt om natten, fordi den ikke tør gå ind i sin hule. Dyr og mennesker. Menneskedyr. Tilhører alle fablernes univers. Teksterne har krøller på halerne, og i en fabelagtig drøm lyder det sådan her:

Selv menneskene
havde menneskelige
egenskaber

Jeg stopper op ved tekster som denne, drilsk og forundrende. Driver gæk med mig, idet den stiller spørgsmålstegn ved forestillingen om menneskelighed (og umenneskelighed). Hvad menneskelige egenskaber egentlig vil sige. Vil det sige, at man som den spurveagtige dame kan læse andre mennesker, se lige igennem dem. Eller at man kan smile fra et dybt sted, smile et overbevisende smil. At se den, der smiler sådan, er som at se en umådelig ligning gå op, skriver Foder. Som en gestus eller som at drage omsorg for et tilfældigt menneske, man kunne sidde overfor i et tilfældigt tog mellem Frederikssund og Østerport Station.

Fabelagtigheder er drømme og betragtninger, spørgsmål og vittigheder. Hele suiter af digtere, lys og sentimentale egetræer, som går ind på en bar. De bestiller åbenlyse øl, de drikker hele natten, danser på bordene og svinger sig i lysekronerne. Lysene går ud som sig selv og egetræet bestiller regnvejr, men fristes af en svensk skovsø, hvor et ungt par nøgenbader og (måske) er forelskede. Det kunne godt gå hen og virke lidt for sjovt, men jeg synes, Foder formår at balancere vittighederne og alvorlighederne, de både nøgterne og omsorgsfulde betragtninger, så det ikke kammer over. I det sidste fragment præsenteres vi for døden, som kan være en lille pige uden venner. Eller en pædagog ved navn Jytte. Vi præsenteres for den leg, som er dødens, og som ikke er underlagt nogen regler.

Og det var den mest vidunderlige leg. Vi var vægtløse. Vi var den groveste frihed, en fnisende tavshed i alt. En ny farve på himlen over boligblokkene.

Dødens leg er også livets. Det her er livet! Så fabelagtigt som at spørge, om vi ikke skal starte et band. Ud af det blå.

Af Juliane Emily Tang-Petersen

Fabelagtigheder, Lars Emil Foder
Ekbátana, 2018

Flere anbefalinger