POESIENS HUS Anbefaler
13. marts 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Verden som vi fandt den
Kristen Forster 

verden

Jeg ryster håret . jeg er splitternøgen
min hud er fugtig af forstervand
der er et lys i loftet

Det nyfødte barns første observation af et lys i loftet beskrives umiddelbart og glansløst. Punktummet sættes en tand for sent i første sætning, som det må være at møde verden som nyfødt: et forsøg på at følge med sansernes udforskning af noget så stort. Verden som vi fandt den er titlen på Kristen Forsters digtsamling. Her forholder forfatteren sig til sin omverden med en nysgerrighed som et nyfødt barn og indimellem ved hjælp af referencer til politik, kunst, musik og religion. Hele tiden i en undersøgelse af livet og dets indhold, verden og dens tilstand. Det er en roterende søgen efter både spørgsmål til og svar på tilværelsen, det er digte om at forholde sig nysgerrigt, og det er digte om søgen på forståelse på flere forskellige måder:

Gå til Søren Ulrik Thomsen
gå til kirkefædrene
gå til berliner S-togsdriften
for at se hvordan man vender
tilbage til en aldrig eksisterende barndom
(…)  

Bogens visuelle udtryk matcher meget Kristens skrivemåde. Der er vekslen mellem skriftstørrelse, der er forskellige uklare tegninger og digtene fremstår i forskellig stil, ustrukturerede, fragmenterede og uden overskrifter.

Der kommer solen brasende
gennem ruden strøende
forårsstøv omkring sig som
brovtne molekyler i en regnbue
Dér kommer lyset altså, stolt som
en dronning der har taget
folkets drøm og gjort den
til sin inderste vilje
Men hvor er digtet henne?
Magten og lyset vender altid
hjem som katte og rotter -
men hvad gør ordet?

Verden er ikke idyl og spejler ikke sin egen skønhed. Som det ligger i titlen Verden som vi fandt den, er verden tilfældig og spontan. Verden er brovtne molekyler. Det er et særtræk, og det skaber en verden, der anskues mere nysgerrigt end poetisk. Det er der noget frigørende over, og det er også dette, der gør undersøgelsen lidt barnlig. Ikke fordi der er mangel på seriøsitet, men fordi der skrues ned for idyllen og skønheden. Verden er som det blotte øje ser det og herefter nedfælder. Ikke en nøgtern anskuelse, ikke uden varme, men verden som den er, endnu før menneskets subjektive opfattelse fylder.

Det spontane og umiddelbare skaber også en sproglig lethed. Det gør ikke nødvendigvis digtene simple, men kan tværtimod skabe lange, knudrede sætninger, men det skaber en letfordøjelighed – ikke fordi indhold mangles, men fordi indhold serveres bart:

Dvs. jeg græder
mens du holder mit ansigt
mellem dine hænder -
men kroppen derude -
har den altid været min?

Bogens uformelige undersøgelsesfokus: verden og eksistensen, modsætter sig sprogets lethed og legen hermed, som når Kristen forholder sig til det at blive menneske, at finde sin identitet som At finde sin stemme og håbe på at man genkender den. Eller som når Kristen beskriver sin splittelse mellem ’sandt’ eller ’falsk’ som Sandheden er en død grævling fuld af mider.

Det er denne umiddelbare observation af de store spørgsmål til verden, der gør digtsamlingen interessant og som gør, at man får svært ved at afslutte bogen. Fragmenter skaber forvirring - men er selve forståelsen af verden ikke netop forvirrende? Som man forestiller sig et barn, der tumler ud i en ukendt verden: så er verdens lys måske netop en spontan betragtning, som minder meget om sætningen: Der kommer solen brasende

Af Candra Therese Thun

Verden som vi fandt den, Kristen Forster
Det poetiske bureaus forlag, 2018

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra 
Statens Kunstfond
Københavns Kommune
Nordisk Kulturfond