I relativiteten – Poesiens Hus

POESIENS HUS Anbefaler
5. september 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

I relativiteten
Susanne Jorn

HELLERE RO PÅ
END ORD PÅ
HELLERE RO PÅ
END ORD PÅ
HELLERE RO PÅ
END ORD PÅ
RETICENS

Digtet er et ud af mange af Susanne Jorns digte i samlingen I relativiteten, som med sin simple stil optegner et knivskarpt udtryk. Dette digt afspejler for mig både reticens – fortielsen, som alle mennesker på et eller andet tidspunkt foretrækker frem for ordene. Men det kan modsat også afspejle Jorns eget behov for at sætte ord på, at skrive, ikke at fortie.

Får man indtryk af at Jorn skriver for sin egen skyld? Ja. Ikke mindst i bogens sidste digt Kansha, som betyder taknemmelighed. Digtet beskriver, hvordan det at være fastboende i Japan har haft positiv betydning for Jorn, og at den inspiration er blevet visualiseret gennem hendes digte. Jorn sætter ord på egen skriveproces, og det skaber en følelse af, at man som læser har adgang til noget ganske personligt, et lukket rum med særlig adgang, som i digtet Farverigdom:

NÅR JEG HAR LYSTLYSE TANKER BLIVER MINE DIGTE:

Passionsildrøde digte
patoshøjrøde digte
euforirubinrøde digte
(…)

Nogle af digtene har japansk kultur som tema, hvilket gør netop denne samling speciel – digtene bærer præg af opholdet. Nogle af digtene er konkrete, ofte befindende sig på bestemte steder som et øjebliksbillede af en metrostation i Japan eller omhandlende konkrete, politiske problemer som terror eller flygtninge, som det ses i digtet Stoppested, Strøget:

Samvær
Nærvær
Væren
Og
To flygtninge
Der bliver
Dér

Mens andre digte trækker læseren ind i den flyvske, ordspilsfyldte verden med temaer som rum, tid og lys. Gennemgående er den minimalistiske stil med de smalle beskrivelser af både det konkrete og det flydende, det abstrakte, som Jorn næppe bestræber at udpensle yderligere, men som derimod er en bevidst og gennemgående skrivestil, der giver digtene en lethed, fordi der med den mindste mængde ord er sagt, hvad der kan siges med det dobbelte. De små digte er ryddet for alt unødvendigt, som kan forstyrre det essentielle, og hermed træder det væsentligste tydeligst frem, som i diget Små skridt:

flytter ud
flytter ind

flytter mig

Selv den læser der ikke er yderligere interesseret i Japan, får gennem digtene et farverigt indtryk af japansk kultur, uden det kammer over, for samtidigt rummer bogen så meget andet, der er værd at nævne, og både det japanske, det personlige, det konkrete og det abstrakte får hver sin del og udgør tilsammen et personligt udtryk. Nogle af digtene rummer så meget med så få ord, at de kan læses igen og igen, her ved de to vers der udgør digtet Tomhed:

-Håb er godt

Siger du

I relativiteten er en frit svævende digtsamling, der ikke lader sig indramme eller definere. Digtene sætter ord på så meget mere end et øjebliksbillede af en japansk togstation. Der sættes ord på følelser, mennesker, politik, på Japans skyskrabere. Der sættes ord på ord og ord på, når ord forties. Digtene må ikke reduceres ned i en tematisk bås, men ånder bedst i det frie rum, hvor læseren selv går på opdagelse i, hvad de minimalistiske digte vil fremmane hos den enkelte.

Af Candra Therese Thun Brouer

I relativiteten, Susanne Jorn
Forlaget Hovedland, 2018

Flere anbefalinger