Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej

POESIENS HUS Anbefaler
24. januar 2020

POESIENS HUS ANBEFALER

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej
Gry Stokkendahl Dalgas

Gry Stokkendahl Dalgas debuterede i november 2019 med tekstsamlingen Det her herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej. Teksterne skildrer en transkvindes erfaringer gennem breve, digte og det opslag fra Instagram, som indleder samlingen:

hej

[…]

jeg har haft kønsdysfori lige siden jeg blev gjort
til mand af min testosteron
jeg ved ikke hvorfor jeg har prøvet at glemme
mit ubehag over min krops træk. måske for at
gøre mit live nemmere, for at passe ind.

[…]

kh

Dette første digt, har jeg lyst til at kalde det, eller opslag – eller denne første henvendelse – er meget sigende for den måde, Dalgas fremskriver følelsen af ikke at høre hjemme i sin egen krop. Det begynder med et ’hej’ på Instagram, hvor hun deler det ubehag, hun har følt, lige siden hendes krop begyndte at producere testosteron – og kan læses som et forsøg på at række ud. Et forsøg på at gå ud af sorgen ved at tale om den, et første skridt, som det hedder i en af samlingens tekster, et brev til bloggeren Coolben94.

Samlingen rummer flere breve, til skuespilleren Hari Nef, musikeren Lyra Pramuk og komikeren Samantha Carter. Til et fortidigt selv. Som opslaget på Instagram kan de læses som håndsrækninger, idet de er henvendt til nogen. Henvendelsen synes også at karakterisere samlingens øvrige tekster, der, selvom de ikke direkte er henvendt til nogen, alligevel henvender sig ved at være insisterende. Som i et digt, hvor sætningerne messes frem:

Jeg er ad, du går med pigefarver. Jeg er haha dine håndled bliver løse når du bliver fuld. Jeg er jeg kender en sød fyr du skal møde. Jeg er hvorfor er du ikke lige så sjov og festlig som ham jeg kender. Jeg er min fisse ligger langt inde i sjælen.

Denne messen eller insisteren, denne henvendelse, rummer en ærlighed, som for mig at se, er en af samlingens største kvaliteter. Dalgas skriver på så ligefrem en måde, at jeg ikke kan undgå at blive mærket af både afmagten og håbet, som findes i digtene. Det afmægtige hænger sammen med følelsen af at være et spørgsmål om tid. At være reduceret til ventetiden mellem det første ønske om at bebo en anden krop og den endelige transformation.

Jeg venter på svar fra Sexologisk, lægen lovede mig en tidlig julegave. Jeg får snart en ventetid. En begyndelse. Ventetiden.

Afmagten er forankret i den ventetid, men det er håbet også. I brevet til Coolben94 skriver Dalgas, at ”al sang er også sang i andre, tekst er også noget som andre kan sige.” Dét lader til at være samlingens mantra, hvis man kan kalde det et mantra, måske snarere en art poetik eller et spinkelt håb om, at ordene nok skal finde vej, hvis blot vi begynder at tale. At vi, hvis vi deler ud af vores erfaringer, måske bliver mindre alene. Måske. Der er dog ingen tvivl om, at Dalgas’ ord på, sin egen messende, insisterende måde, finder vej.

Af Juliane Emily Tang-Petersen

Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej
Gry Stokkendahl Dalgas, OVBIDAT 2019

Flere anbefalinger