POESIENS HUS Anbefaler
4. marts 2020

POESIENS HUS ANBEFALER

Engang var vinduerne vores 
Christine Rosenlund 

Sne og støv falder over de krigshærgede ofre i Christine Rosenlunds debutdigtsamling Engang var vinduerne vores, der netop er udgivet på Asger Schnacks forlag i år. 

I digtsamlingen, der består af 30 digte, er krigens ofre enker, børn, soldater og folk, på flugt fra krigen; de er skiftevis et ”jeg”, et ”vi”, et ”de” og et ”du”. Alle befinder de sig i en navnløs og ubekendt by, der er kendetegnet ved fravær, afsavn, død og ødelæggelse. Tid og sansepåvirkninger er underligt forvrænget; sneen falder om sommeren, solen sanses som sort. Bevidstheden om et fjernt og drømmefyldt ”engang” væver digtene sammen og adskiller sig fra det tomme og rungende ”nu”, personerne befinder sig i:

Engang drømte vi om byen
under den blændende himmel
i langsomme busser fra forstaden
nu da krigen er blevet permanent
kigger vi ikke længere op
mod den sorte sol
vi hører ikke længere fuglenes skrig

Sorg og længselsfuldhed udgør digtsamlingens grundpuls. Alt det, der engang var, er nu, ligesom bygningerne, jævnet med jorden, forsvundet ind i intetheden, gjort tavst eller kun til stede i negeret form eller som ting og traumer, man aldrig vil glemme. Kun sorte fugle flyver over den nu drømmeløse by og dækker med deres vinger / for den blege sol, alt imens de døde munde taler ”om ingenting” fra fraværets keramiske beholder, urnerne. Også i strofer som denne kommer det længselsfulde og melankolske ved digtsamlingen til udtryk: 

En gang imellem ud af en øjenkrog
synes jeg at se dig stå
og kaste en skygge
give form til min tvivl
mens jeg går omkring på steder
vi engang har givet betydning

Og i følgende strofe, hvor jeget forestiller sig, hvordan det kunne have været, hvis duet (den faldne soldat, som der står et sted) stadig havde været der:

Du ville være vågen nu
jeg ved det
jeg ville nå op til dig fra søvnen
du ville finde mig
jeg ville blive fundet

Igennem de nøgne vinduer, der engang var vores, og som også figurerer på bogens fine omslag, får læseren af Rosenlunds digtsamling indblik i krigens gru, i uforløste drømme, i kærlighed og længsel og i ofrenes sørgmodige, smukke og melankolske stemmer. 

Af Sophie Drejet

Engang var vinduerne vores
Christine Rosenlund, Asger Schnacks forlag 2020

POESIENS HUS

Poesiens Hus c/o Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, 1401 København K.
Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra
Københavns Kommune
Statens Kunstfond
Nordisk Kulturkontakt