POESIENS HUS Anbefaler
8. juni 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Jeg bor i Sverige 
Sonja Åkesson 

Åkerson 2

Jeg bor i Sverige er en samling digte skrevet af den svenske forfatter, dramatiker og kunstner Sonja Åkesson (1926-1977). Her i en god gendigtning, fra svensk til dansk, af Liv Nimand Duvå og udgivet ved forlaget Lesen. Værket er desuden den første danske oversættelse af Åkesson.

Det første jeg bidder mærker i er, at titlen Jeg bor i Sverige går i fin forening med dets bogomslag i en dybblå farve med forfatternavnet skrevet i en gullig farve. Farven lyserød bryder dette og danner i sit hele en indtagende bog.

I min læsning fornemmer jeg et fokus på sårbarhed og styrke som rød tråd gennem hele værket. Med et blik på alskens kvinder – de enlige, de gifte, de arbejdende, de hjemmegående, døtre og mødre - sætter Åkesson hverdagslivet i relief. Digtene er politiske, samfundskritiske og humoristiske til tider. Eksempelvis fremskrives en fortælling, med samme titel som hele bogen, ”Jeg bor i Sverige”, om en familie med nogle sociale problemer gennem fokaliseringen af et niårigt barn. Barnets øjne på livet og familien rammer hårdt, fordi det er naivt, ubetinget loyalt overfor moderen og kærligt, der står således i et af bogens første tekststykker:

Min mor har også en masse bøvl med nerverne. Tante Anna siger at det er fordi hun sidder og finder på digte og underlige bøger og den slags i stedet for at arbejde at hun har så meget bøvl med nerverene. Min søster Nalle synes også at mor skal begynde at arbejde og tjene penge, men det er nok bare fordi hun vil have sådan en skifrakke som Nickie og Tusse har. Men jeg kan ret godt lide at mor er hjemme […].

Jeg tager mig selv i det ene øjeblik i at smile over barnets kærlige blik på verden (læs: moderen) og i det næste rammer alvoren. Tekstuddraget handler om en arbejdsløs mor og man fornemmer tydeligt problemer under overfladen. I samme digt ses det endvidere også at barnet påtager sig nogle af de voksnes fordomsfylde tanker om verden.

Flere tekstbidder med samme mørke stemning fylder en del. Det tages videre i eksempelvis disse tekstnedslag:

og så sidder man der til sin død på sin gamle / køkkenstol og slubrer sin skånske kaffe i sig/ ja alt har en ende og det er jo det man har at se/ frem til”,    ”tænk på Gitte som blev efterladt/ med et kuld unger i den værste alder/ og som er for stolt til at gå ned på bistandskontoret/ og de skal jo have det andre unger har”     og ”åkej/ jeg kan vel lige så godt gå ud og hænge mig/ over en Familie Journal eller Femina/ åkej/ nu går jeg ned og drukner mig.

Kvinderne i værket kredser sig om ulykkelige tematikker såsom udslettende tanker og tomgang. Dette side om side med et fokus på hverdagens små trivialiteter. Kvindelivet får uanset situationen en omsorgsfuld plads i værket og stråler som et feministisk budskab gennem hele værket – kvinderne får i Jeg bor i Sverige en stemme.

Værket Jeg bor i Sverige handler helt kort om forskellige sider af kvindelivet i 60’erne. Skriften mættes ofte af en ”hverdagstung stemning”. Det er kraftfuldt og smuk. Tekstuniverset er skøn, inspirerende og, synes jeg, vigtig at læse. Åkessons bog er en enestående bog og klart en personlig favorit. Bogen fortjener en plads i tasken til årets sommerferierejser.

Af Amalie Schelde

Sonja Åkesson
Forlaget Lesen 2018

Flere anbefalinger

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Den Frie Udstillingsbygningen
Oslo Plads 1, 2100 København Ø

Daglig leder
Rikke Oberlin Flarup
rof@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune