POESIENS HUS Anbefaler
21. november 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Ophav
ITVIVL

ohav

Jeg er fjern i blikket
eller et landskab og kører
igennem mig selv i en bus.

Sådan lyder de tre første linjer af nummeret ”Ophav” fra albummet af samme navn. Det udkom i 2015, gruppen bag hedder ITVIVL. Jeg sætter det på en tirsdag formiddag i november, hvor solen står ind ad vinduerne og lægger sig i lange baner på gulvet. At lytte til denne plade er lidt som at åbne et erindringskatalog. Blive fjern i blikket. Eller: Blive fjern i et landskab. At køre igennem sig selv i en bus. Eller: Køre igennem et landskab. Bevæge sig tilbage i tiden, give minderne sprog, sætte musik til. Sange bliver til drømmeri tilsat percussion, klokkespil og saxofon.

Kan du gætte hvem jeg er
for jeg har fået drømme nu
der brister sikre under dagens
berøring.

Linjerne her stammer fra nummeret ”Berøring”, og jeg kan ikke lade være med at høre drømmene som masker. Der spilles på den sang, vi sang, når vi slog katten af tønden i skolegården. Kan du gætte hvem jeg er? Kan du gætte hvem jeg er? For jeg har fået maske på. Drømmene er blot underlagt en anderledes alvor, når de brister. Sproget er legesygt, men rundes alligevel af en vis melankoli eller længsel, som på nummeret ”Lad os fælde tågen”.

Lad os fælde tågen. Den er et medikament mod
det indlysende i, at der er noget galt.

Tåren skiftes ud med tågen. Lad os fælde tågen, lad os se det indlysende. Melankolien opfører sig anerledes her, som om den endnu ikke er indtruffet. Som om den først indtræffer, når tågen fældes, når vi kan se, at der er noget galt. Måske noget ikke længere er, som det var. Sejren er vejret, lyder det, en meget fin klagesang.

Der kommer skrig fra kælken og barnet
ligner farven mellem gråd og grin.

Mine yndlingslinjer plukker jeg fra nummeret ”Din mund”, som driver hurtigere fremad, instrumenteringen letbenet, saxofonen gør sig til på den gode måde. Ophav ligner farven mellem legesyge og alvorlige folder. Mellem erindring og landskabets nu. Mellem kys under kirsebærtræer og lystbådebroer, som ligger stille i mørket og gynger. IVIVL favner minderne i et finurligt univers.

Af Juliane Emily Tang-Petersen

Ophav, ITVIVL
2015

Flere anbefalinger

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Den Frie Udstillingsbygningen
Oslo Plads 1, 2100 København Ø

Daglig leder
Rikke Oberlin Flarup
(+45) 71 95 75 44
rof@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune