POESIENS HUS Anbefaler
14. februar 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Bindevæv
Hedvig Skjerdingstad

bindevæv-bredformat

Af Kirsten Vestergaard Mikkelsen

Gennem sine to gange seksten små prosadigte skildres det gang på gang i prosadigtsamlingen, hvorledes helheder er udgjort af enkelte mikrodele. Eksempelvis udgør syvhundredetusind enkelte celler helheden et menneske. Vævet, der binder elementer og fragmenter sammen i helheder, beskrives gentagende gennem fysiske genstande, hvilket sanseliggør en helhedssamlende bevægelse, der er usynlig og abstrakt. Gennem fysiske og fysiologiske beskrivelser, forankres bindevævet i en sanselig og materiel verden, hvilket skaber en poetisk forankring i materien. Den materielle forankring skaber en konstant bevægelse i prosadigtene, hvor teksten hele tiden svinger mellem den abstrakte og den konkrete beskrivelse, som her: 

(overgang)

Menneskekroppen – muskler, knogler, nerver, organer, blodårer og helt ned til den enkelte celle – er forbundet af et sammenhængende net af fibre. Det hvide bindevæv giver kroppen sin samlende form: en krop uden bindevæv kan ikke opretholde en oprejst stilling, den vil kollapse.

Vores krop er i opløsning, siger jeg.

Gennem prosadigtene fornemmes et forhold mellem et jeg og et du. Et forhold, der står i forbindelse med fokusset på det synlige/usynlige sammenbindende væv, da der flere gange stilles spørgsmålstegn ved, hvad det sammenbindende væv er i helheden ’vi’:

(form)

Vi nærmer os en tilstand vi kalder hinanden. Det har potentiale som en celledeling, siger jeg: en halvering er også en fordobling.

Jeg’et er generelt mere undrende og tvivlende overfor helheder, hvilket også indebærer helhederne ’vi’ og ’hinanden’. En tvivl, der er med til at beskrive det jeg vi møder i prosadigtene. Et jeg, der har svært ved at placere sig et fast sted, hvilket ses i det genkommende fokus på ikke-steder, som mellemrummet og døren, der altid befinder sig mellem to rum. Et jeg, der hele tiden vil problematisere, når noget afgrænses i en fast form, hvilket også ses i sproget, hvor jeg’et gentagende gange placerer sig mellem binære modsætninger som indenfor og udenfor, begyndelse og afslutning. En problematisering, der skaber et kompliceret forhold til du’et i teksten og svækker relationens fundament:

(muligheder)

Jeg søger ly i en verden der konstant bliver til, og finder behag på den blanke side. Frygt for valg, kalder du det, og siger det som om det er et problem.

Prosadigtsamlingen Bindevæv skaber gennem sin bevægelse mellem det abstrakte og konkrete, et fokus på materien, der omgiver os. Et fokus, der er kendetegnede ved sin opmærksomhed på mikroplanet og detaljen, som verdens helheder er udgjort af. Jeg’et i prosadigtene tilfører værket en følsom, genkendelig og personlig dimension.

Bindevæv, Hedvig Skjerdingstad
Korridor, 2017

Flere anbefalinger

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Den Frie Udstillingsbygningen
Oslo Plads 1, 2100 København Ø

Daglig leder
Rikke Oberlin Flarup
(+45) 71 95 75 44
rof@poesienshus.dk

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune