POESIENS HUS Anbefaler
6. marts 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Jeg kan ikke huske
Peter Adolphsen 

Jeg kan ikke huske af Peter Adolphsen fungerer som et slags opgør mod autofiktionen og er et værk, der undersøger erindring gennem glemsel. Bogen er sat op i et konceptuelt system der består af små sætninger og længere afsnit, der alle starter med ordene jeg kan ikke huske og derefter beskriver både minder om steder og personer:

Jeg kan ikke huske navnet på en pige, som jeg var sammen med en enkelt gang i betonværelset på Trøjborg …

Og som også dykker længere ind i det følsomme og ømme med afsnit som:

Jeg kan ikke huske om der ikke altid har været en dyb grundtone af total ensomhed. Min paradoksale forkærlighed for at brænde broer er måske motiveret af den granitagtige klang af sandhed, der ligger i denne grundtone.

I løbet af bogen kreeres ud af glimt et billede af en forfatter, der bliver ældre og rejser tættere mod døden – en angst for denne, og et forsøg på at mindes alt det gennemlevede, som udfordres af hukommelsens begrænsninger. Minderne kommer frem gennem det glemte, og er skrevet så fragmenteret og kollagelignende, at det i løbet af læsningen kan virke som en udfordring at finde ud af sammenhængen. Men selvom rækkefølgen og forskelligheden, dybden og følsomheden i afsnittene varierer i høj grad, bliver selve erindringerne dog hverken rodede eller forvirrende når man læser dem, men guider i stedet med sit tempo og sin systematik læseren gennem kronologien, dér hvor der er brug for det. Sammenhængen kommer derfor helt af sig selv gennem læsningen. Bogen udnytter sin frihed og springer rundt mellem passager, der beskriver hverdagsagtige scenarier som:

Jeg kan ikke huske opskriften på bechamelsauce.

Hvor andre spiller på sansernes hukommelse i stærke billeder:

Jeg kan ikke huske om påskeliljer faktisk lugter af tis eller om jeg bare associerede det engang.

Og helt andre passager er mere konkrete og personlige, hvor man som læser får mulighed for at dykke dybere ind i jeg’et:

Jeg kan ikke huske om jeg nogensinde har været lykkelig.

…

Jeg kan ikke huske om jeg nogensinde har været ulykkelig.

Der er i bogen en stærk tilstedeværelse, en direkthed og en selvbevidsthed, hvilket giver bogen en autenticitet, der er værd at lægge mærke til. Teksten stiller sig ofte med en ironisk distance til sig selv, og den er derfor præget af en vis form for humor og ironi. Det bliver på den måde ikke en tung erindringsbog, men nærmere et let og flydende billede af minder og ikke-minder, der sammen skaber en fuldkommenhed. Det er et uhøjtideligt selvportræt, der i sin enkelthed og ærlighed, med sin følsomhed samt glimt i øjet, bliver til en behagelig læseoplevelse. 

Af Sofie Holbek Jensen

Jeg kan ikke huske, Peter Adolphsen
Gyldendal, 2018

POESIENS HUS

Poesiens Hus c/o Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, 1401 København K.
Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra
Københavns Kommune
Statens Kunstfond
Nordisk Kulturkontakt