Digt om døden – En bog om min far

POESIENS HUS Anbefaler
30. januar 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Digt om døden – En bog om min far
Søren R. Fauth

I morgen/ beslutter jeg i toget/ vil jeg besøge min far på Frederiksberg Hospital. / Jeg skal til København for at holde foredrag/ agter at tage tidligt af sted/ så jeg kan nå at besøge ham inden/ frygter det glæder mig er bange/ bange for tankerne følelserne/ sådan en mandag morgen/ hvor alt overmander en i toget mellem Fredericia og Aarhus

Digterjeget i Søren R. Fauths 292 siders langdigt Digt om døden – En bog om min far forsøger at hitte rede i livet – og døden - da faderen er midt i et alvorligt sygdomsforløb. Jegets mor drikker desuden for meget vodka, jeget selv er angstpræget og en højtelsket søster er død tidligere. Det er således en tung og trist verden, som læseren indvies i. Alligevel er værket ikke på noget tidspunkt tungt læsestof.

Det er en fortælling om hverdag og om store og små sorger. Læseren følger således jeget på en pendlertur mellem Aarhus og København, gennem arbejdstimer, fritid, rejser og gennem bekymringer, tanker, minder og interesse for egen slægtshistorie, der til tider dvæler ved farfaren fra Østrig. Det er en fortælling om et helt liv på godt og ondt. Det er desuden et værk, der bærer præg af at være skrevet for at kunne holde livet ud, når det er værst. Jeget tænker et sted i starten: Jeg går gennem døde dage/ og kun denne bog om døden holder mig i live/ der er mit liv.

Der er to personer som står tydeligt frem i min erindring efter endt læsning. Det er digterjegets far og søster. Passager som disse er med til at forme en ukuelig sorgfuld stemning:

Min far er alt andet end død/ han afholder sig fra at dø på stedet/ han dør langsomt i en lejlighed på Frederiksberg/ i København/ i Danmark/ han dør langsomt på genoptræningscentret/ Frederiksberg Hospital/ ikke en stor død han dør en lille død stille upåagtet

og

M/ min søster/ er død/ hun døde af lungekræft i år to tusinde og ni/ den første oktober holdt hun op med at trække vejret/ jeg nåede ikke frem.” og endvidere ”[jeg] sad i en måned ved skrivebordet og græd/ efter Ms død.

Midt i alle sorgerne og bekymringerne – som gav mig mavepine da jeg læste bogen – er der små herlige momenter af glæde i form af minder. Et sted i den omfattende tekstmaterie, hvor jeg kom til at smile, var for eksempel:

Jeg ville have forklaret damen fra visitationskontoret/ det hele/ jeg ville have fortalt hende at min far er den eneste i hele/ verden / der kan spise syv glas Löwensenf med ske.

Det voksne jegs stolthed over faderens nærmest unaturlige lyst til sennep er kær og kærlig.

De hjerteskærende instanser - som netop sygdom og den endegyldige død - bliver mere kraftfulde, når disse små passager – der rummer meget kærlighed – får lov til at komme frem. Det er med til at gøre læseren endnu mere investeret i fortællingens karakterer og verden. En verden der er virkelighedstro, fordi Fauth lader små detaljer og hverdag få plads midt i et ellers altomfavnende kaos.

Digt om døden – En bog om min far er hjerteskærende smuk poesi der indfanger læseren fra start til slut. Fauth skriver imponerende og anbefalingsværdigt godt.

Af Amalie Schelde

Digt om døden, Søren R. Fauth
Vandkunsten, 2018

Flere anbefalinger