Synet af lys – Poesiens Hus

POESIENS HUS Anbefaler
26. juni 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Synet af lys
Pia Tafdrup

Pia Tafdrups digtsamling, Synet af lys, udkom i foråret 2018. Med sit gule omslag gør samlingen sig bemærket på boghylderne. Bogen består af ni kapitler, og hvert kapitel består af enten fem eller syv digte.

I bogens fine omslag får læseren allerede en idé om den oplevelse, der venter, med de modspillende grundfarver rød, blå, gul. Der findes ingen bagsidetekst, der kan give læseren indblik i indholdet. Forståelsen af indholdet kommer med den nærværende læsning, og bogen er, hvad den giver sig ud for at være: en fin, stille digtsamling, med forskellige temaer, der dog så fint alle berører det samme: håbet. Synet af lys.

Synet af lys er en simpel sætning og alligevel bider titlen sig fast, når læsningen først påbegyndes. I Synet af lys ligger der en implicit beskrivelse af, at den, der ser lyset, må befinde sig i mørket. Og det er det tema, jeg oplever, Tafdrup dvæler ved: glæden som kontrast til det sørgelige, håbet midt i en krise. For det er en livsglad bog på trods af nogle sørgmodige, alvorlige og melankolske emner.

Det første digt handler om fødslen fra spædbarnets perspektiv i Fødselslys, og det sidste digt omhandler døden: Passage, lys, hvilket giver bogen en fin lineær opbygning, med forskellige nedslag i de oplevelser og eksistentielle problemer individet kan opleve i forskellige livsstadier. Blandt andet kærlighed, tab af forældre, skønhed og selvrefleksion, som i Den indre biograf:

På det indre lærred lader jeg mig fascinere
af handlinger, jeg kun kan tænke mig
at udfolde dér, rulleteksterne
dukker ikke op, filmen er lang
som mit liv, sådan er imaginationen uden ende,
jeg dør,
før listen over medvirkende
til dæmpet musik glider over lærredet

Tafdrup anvender det flotte sprog til at skabe et spil mellem det abstrakte og det konkrete, hvormed hun optegner smukke billeder, stærke følelser og let melankoli: Som når hun med pæne ord runder samfundskritiske og politiske emner som terrorangrebet i Paris, flygtningekrisen eller den overvågning, der er en del af det moderne menneskes liv, som det ses i Kyklopens øje:

Jeg tilhører et af de mest registrerede folkefærd,
hver dag høstes digitale aftryk,
jeg følges nøje, dog ikke
for den kærlige omsorgs skyld

Beskrivelserne af det alvorlige modspiller de fine beskrivelser af alt det smukke, mennesket er omgivet af. Det er denne balance, Tafdrup rammer perfekt, som gør bogen både fin, alvorlig og livsbekræftende.

I dit blik ild og drøm, skønt døden
lyser på os som skinnet fra de yderste stjerner,
dit blik varmer mig, varmer hele kroppen.
(…)
Produkt af solen er du, ild er du,
rejs gennem mit liv, rejs gennem mig,
jeg fanger lysstråler, fanger solen

Som titlen antyder, cirkulerer bogens forskellige emner alle omkring lyset. Det er en bog, der med sin lethed tryllebinder læseren, der fra sætning til sætning går gennem livet med Tafdrup i hånden. Den stille livserfaring lægger sit tæppe over digtene, og erklærer konstruktivt, at mennesket kan, på trods af livskriser, rejse sig igen. Her set ved digtet Gennemlyst :

men dit blik
fragter jeg stadig med mig.

Siden din død
er det blevet set af mange,

ligesom jeg hos mine børn
genkender det i glimt,

ser, at det trænger igennem
i andre liv, bæres videre, lyser.

Af Candra Therese Thun Brouer

Synet af lys, Pia Tafdrup
Gyldendal, 2018

Flere anbefalinger