Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø – Digte i udvalg ved Olga Ravn

POESIENS HUS Anbefaler
2. marts 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø
Tove Ditlevsen

Af Sofie Damgaard

Svøb dig i rytmer og / rim fra de gamle / henfarne sange

Imperativet stammer fra digtet ”Angst 1”, der oprindeligt blev trykt i digtsamlingen De voksne fra 1969, men nu indgår i Tove Ditlevsens Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø – ”en ny samling med hendes bedste digte”, som Gyldendal benævner udgivelsen. Forfatteren Olga Ravn har udvalgt digtene med det formål at vise Ditlevsen ”i al hendes magt og vælde” i anledning af at hun den 14. december 2017 ville være fyldt 100 år. Ravn har også forsynet samlingen med et ambitiøst efterord.

At svøbe sig i rytmer og rim fra de gamle henfarne sange er tilsyneladende både Ditlevsens egen litterære strategi og hendes opfordring til læseren: Der findes en lindring i rim, der næsten lader sig synge. Syng de digte for dig selv, som Ditlevsen skrev for at lindre sin egen smerte. Svøb dig i dem som en kåbe. Og svøb dig i dem nu, selv om de går for at være ’gamle’. Hvem kan fx ikke genkende et punkt eller to på denne liste:

Jeg kan ikke:
lave mad
gå med hat
hygge om folk
bære smykker
ordne blomster
huske aftaler
takke for gaver
give rigtige drikkepenge
holde på en mand
vise interesse
ved forældremøder.

Jeg kan ikke holde op med:
at ryge
at drikke
at spise chokolade
at stjæle paraplyer
at sove over mig
at glemme at huske
fødselsdage
og rense negle.
At snakke folk
efter munden
at røbe hemmeligheder
at elske
underlige steder
og psykopater.

Jeg kan:
være alene
vaske op
læse bøger
forme sætninger
lytte
og være lykkelig
uden skyldfølelse.

Egentlig rimer en del af de Ditlevsen-digte, som Ravn har udvalgt. Ifølge Ravn har Ditlevsen af egen fri vilje proppet sig ind i et korset. Ditlevsen har valgt den faste form og rimene til, måske i sympati med netop arbejderkvindernes relative ufrihed, og den form, den eneste form, der er tilgængelig for dem. For at skrive den slags litteratur arbejderkvinderne læser, for at skrive de sange, de nynner, når de ”ordner hvidevarerne” og ”køkkendøren går”, som Ditlevsen skriver.

Man kommer ikke udenom at digtene i Der bog en ung pige i mig, som ikke vil dø befolkes af husmødre, børn, aldrende kvinder, elskere, og unge kvinder, der stirrer ind i voksenlivet. Derfor er digtene både utroligt hårde og umådeligt skrøbelige. De vil sige det uden omsvøb. De vil opliste. De vil være enkle. De vil bare, lidt galgenhumoristisk, konstatere, at Der går et skel / mellem dem der / har spiritus i huset / mandag morgen / og dem der / ikke har det. De vil konstatere hvad ”jeg kan” og hvad ”jeg ikke kan”, fordi der stadig pågår en kamp imellem det en kvinde burde være og det hun er.

Herfra skal der lyde en opfordring til igen og igen at engagere sig i den kamp. Til igen og igen at læse Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø og blive forbløffet over digtenes klarhed, deres til tider næsten ubærlige direkthed. Og til at synge, læse, sørge og le uforfærdet med Ditlevsen. Forhåbentlig går hun aldrig af mode.

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø – Digte i udvalg ved Olga Ravn, Tove Ditlevsen
Gyldendal, 2017

Flere anbefalinger