Anbefalinger af ny dansk og oversat lyrik.

Anbefalinger af ny dansk og oversat lyrik.

Anbefalinger af ny dansk og oversat lyrik.

Læs vores anbefalinger herunder – de nyeste først.

POESIENS HUS ANBEFALER

SAPFO
Mette Moestrup og Mette Christiansen

IMG_0524

AF STINUS S. KIRKESKOV

KÆRLIGHEDSDIGTNINGENS MODER 

”Jeg længes og jeg begærer”. Sådan skriver den romantiske digters moder Sapfo tilbage i 600 f.Kr. Så langt tilbage at det virker surreelt og ubegribeligt at fatte, men netop derfor er denne bog af forfatter Mette Moestrup og filolog Mette Christiansen så uhyre vigtig! De har i fællesskab fået gendigtet, altså sprogligt rekonstrueret efter bedste evne, Sapfos gamle fragmenter af digtning, og det er der blevet en højest anbefalelsesværdig bog ud af, der slynger den antikke digter frem i nutiden og placerer hende som musen over alle muser til den romantiske og erotiske digterkunst.
 
Sapfo var en kvinde fra den græske ø Lesbos (heraf navnet lesbisk) der var en stærkt feterede digter, og som dyrkede guden for det erotiske Eros og gudinden for kærlighed Afrodite i sin Afroditekult. Begge guder optræder også ofte i hendes digtfragmenter, hvor ”Eros fik mit hjerte / til at skælve som når bjergvinden rammer egetræer” (s. 52), mens Afrodite altid er allestedsnærværende som både elsker og forbander ”Ingen dronningebi til mig og ingen honning” (s. 151). Det er dermed en heftig og hed omgang med livet, man får af at læse Sapfo; lidelsen er lige om hjørnet, men det samme er kærlighedens honning der glinser og klæber sig til hjertet. Og det er tydeligt efter endt læsning af gendigtningen af Sapfos fragmenter, at hun er enestående for sin tid, og den alle digtere bevidst eller ubevidst står på skuldrene af, hvis de skriver et kærlighedsdigt. Derfor, og fordi det er smuk poesi, skal og bør man læse denne bog.

SAPFO, Mette Moestrup og Mette Christiansen,
Gyldendal, 2021

POESIENS HUS ANBEFALER

Y/our Poverty
Nadia Josefine el Said

IMG_0515

AF STINUS S. KIRKESKOV

MAGIEN VINDER ALTID OVER SYSTEMET

Nadia Josefine el Said har med sin hybriddigtsamling Y/our Poverty begået et magisk portræt af sin far, et portræt der er overøst med poesi og ikke mindst kærlighed, men også en skarp kritik af det samfund, der aldrig formår at se mennesket, men kun tallet i statistikken. Digtsamlingen starter ud med dokumentariske noter om farens forløb med kommunen (s. 3-9), hvor man allerede her mærker det golde landskab, som kommunen udgør i resten af samlingen. Herefter og i resten af bogen bølger farens liv frem og tilbage mellem kommunalt regi, hospitalet og hjemmet inddelt i kapitlerne: ”Vinter”, ”Forår”, ”Efterår”, ”Ukendt årstid” og ”Liv i egen bolig”, og det står hurtigt klart, hvilken enorm ømhed og åndfuldhed Nadia puster ind i portrættet af hendes far. 

Der er ikke plads her til at gengive denne fantasmagoriske og legesyge billedstrøm hun smyger sin far ind i, men så forskellige popkulturelle referencer som Star Wars, Anders And, Asterix, Batman og Rambo eksisterer side om side med ciabattaboller, gigtsygdom, sagsbehandlere og Aldi-indkøbsposer. Det er alt i alt overvældende smuk poesi, man som læser indhylles i, og når den emotionelle rejse ender med den ulykkelige død af faren, kan man ikke andet end at knibe en tåre og ønske sig, at verden var mere til for mennesker end for algoritmer.

Y/our Poverty, Nadia Josefine el Said,
Gladiator, 2020

POESIENS HUS ANBEFALER

Lys bliver til løv
Liv Ea

IMG_0530

AF STINUS S. KIRKESKOV

NATUREN SOM STORMENDE LYS

Lys bliver til løv af Liv Ea er hendes tredje bog, og er udgjort af udklippede ord fra Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad Natur & Miljø, og den har dermed naturen som temai boende i sin skabelsesproces. Bogen omfavner både romantisk omsorgsfuldt og kritisk eftertænksomt forbindelsen mellem menneske og natur, og det gør den i et smukt florlet sprog der løfter læseren til trækronerne og giver et sindsrum med udsigt til alle sider. 

I starten af bogen er mennesket i harmoni med naturen ”Blikket er en snor / mellem stammerne / og vi / smelter sammen / i et skovbryn” (s. 23), men cirka halvvejs brydes harmonien ”Næste morgen / er jeg / faret vild” (s. 26), for til slut at ende i et antiantropocentrisk statement ”Vi ligger / i jorden / som kommende / skov” (s. 60), og selve denne rejse fra romantisk vandring til dystopisk infiltrering af naturen i mennesket og vice versa hejser denne digtsamling op til mere end bare poetisk naturskildring; den er et smukt filosofisk og sprogligt bud på menneskets plads i naturen, og vores dybe afhængighed af dens velvære. Dermed står Ea på skuldrene af digtere som Marianne Larsen og Inger Christensen der hver i sær har italesat naturen i samspil med sindet, og hvad vi mennesker kan lære af vores forbindelse til naturen. Den er noget man vokser af, som Ea selv slutter sin digtsamling af med.

Lys bliver til løv, Liv Ea,
Herman og Frudit, 2021

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Daglig leder
Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune