POESIENS HUS Anbefaler
2. august 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Flasher min tranebærmund 
– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn 

16-9 Tranebærmund

Lars Bukdahl har samlet den bedste unge poesi igennem 10 år fra tidsskriftet Hvedekorn. Det er der kommet en legesyg og forskelligartet antologi ud af – Flasher min tranebærmund. En antologi, der desuden er en oplagt mulighed for den poesiinteresserede læser for at stifte bekendtskab med poesi, man måske ikke ellers ville have stødt på. 

Flasher min tranebærmund rummer en række blandede, brogede og ofte spøgefulde digte. Nogle rummer ordlyd og –leg. Andre rim, stammen, hakken eller alvor. 

Selv skriver Bukdahl i forordet, at der er ’ekstremt forskellige digtere og tekster’ i antologien; at der er ’digtere, der taler excentrisk og eksalteret, (…) digtere, der taler nøgternt og ligefremt (…), digtere, der leger konceptuelle julelege, og (…) digtere, der slår sig gjaldende og billedrigt på brystet.’ Der er altså lidt af hvert i antologien – også, synes jeg, rent kvalitetsmæssigt. 

Det excentriske, som Bukdahl fremhæver, finder vi blandt andet hos digtere som Joakim Vilandt, Kristoffer Raasted og Cecilie Lind (det er i øvrigt et af Linds digte, der har givet antologien sin titel). Her leges der ofte med poesiens lydlige og/eller billedlige udtryk. Typisk for Hvedekorns ofte gakkede, avantgardistiske stil er lyddigtet ”Vandet koger” af Raadsted og digtet ”GRÆS/GÆS/GRUS/GRU” af Joachim AA. Sørensen, der begynder således:

du løsner dine tatatatankevinger og løløløløløsner dine skuldre og åbner / det gik til hovedet i forforforforårets vanvidvidvid videre.

Men antologien rummer også det mere vemodige og melankolske – repræsenteret af blandt andre Lea Marie Løppenthin og Pernille Abd-El Dayem. Eller af følgende, fine digt (’Dyrt’) af Jakob Slebsager Nielsen, her i uddrag: 

Jeg / jeg lærer en sangfugl at synge / jeg stjæler en sangfugls stemme / jeg lærer min søn at gynge / mens jeg lærer mig selv at glemme // Jeg lærer månen at skinne / jeg lærer solen at gabe / jeg kan ikke lære nogen at vinde / så jeg lærer alle at tabe.

Derudover rummer antologien digte af Signe Gjessing, Rolf Sparre Johansson, Caspar Eric og mange andre både kendte og relativt ukendte digtere – i alt 25 af Bukdahls favoritdebutanter. Antologien er således en hyldest til Hvedekorn og til den eksperimenterende sprogkunst; den er en hyldest til den unge og forskelligartede poesi.

Af Sophie Drejet

Flasher min tranebærmund
Hvedekorn 2019

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra 
Statens Kunstfond
Københavns Kommune
Nordisk Kulturfond