POESIENS HUS Anbefaler
25. marts 2020

POESIENS HUS ANBEFALER

Tityrus 
Duncan Wiese 

tityrus

Tityrus er en samling af pastoraler af forfatteren Duncan Wiese, der debuterede med denne samling. Pastoraler er en litterær genre, der beskriver hyrdelivsstilen på en idealiseret måde. En genre bogen rammer meget fint: hyrden i digtene har trods hjertesorg og fortvivlelse en overlevelsesevne, der ser muligheder i naturen, en nysgerrighed overfor verden, som smitter af på læseren. 

Pastoralgenren og hyrdedrengen Tityrus gør digtsamlingen unik. Karakteren Tityrus virker eventyrlig både i kraft af sit navn og sit hverv som hyrde. En hyrde, der oplever verden som vi kender den, men som omsætter den og forskønner det, vi kender. Der ser muligheder i det vante. 

Som det ses i det fine digt nedenfor, sammenlignes skov og by. En sammenligning, som ellers hurtigt kan virke uromantisk. Men denne hyrdekarakter, der samler svampe på byens kirkegårde, skaber et realistisk og moderne billede af den måde, bymennesket er i naturen på. Hvordan naturen fremvokser i byerne og kan udnyttes, måske mere end vi ved. 

Skoven er meget som byen
først troede jeg dig ikke
men jeg høster indigo rørhatte
og karl johanner i parker og på kirkegårdene nu 

Hyrdekarakteren skaber hele tiden dette spil mellem natur og by, maskineri og vækst. Der skabes forbindelser, som vækker læserens forundring og udvider dennes horisont. Måske kan digtsamlingen udvide vores sanseapparat, zoome ind på naturens mekanismer på en uvant måde, som når hyrdedrengen påskønner træet i en sammenligning med noget industrielt. 

(…)
at det er en maskine
der omdanner
noget til noget
ligesom træerne er maskiner
der omdanner energi fra solen
og næring fra jorden
e motor der brænder
og vokser opad
Tityrus er en sammenligningsmaskine
(…) 

Vi er både ude i naturen og i en verden af maskineri og by og i en forbindelse herimellem. Digtsamlingen Tityrus er som karakteren en sammenligningsmaskine. Men bogen er også en kærlighedsfortælling, et forhold mellem Tityrus og Lægen, som afbrydes og efterlader ham i en verden, der er svær at opdele og forstå. Lejligheder der roder, dage der ses i blåt lys og er uundgåelige. Pludselig er Tityrus også sårbar, forvirret, trist og famlende, som man må være, når skjorter bliver dagens spøgelser: en påmindelse om tiden der er gået, en frygt for det der vil komme. 

Opvasken står i gårdlyset
Der hænger i køkkenet
der hænger i soveværelset 

Men så findes venskabet til Menacles. De to navne skaber konnotationer til en ældre tid og bidrager til den eventyrlige stemning. Der er noget befriende i Duncan Wieses arbejde i at vende sig tilbage i tid og bruge den i den moderne verden. Som når Tityrus og lægen finder sammen, men desværre adskilles igen. Man kan næsten kun forestille sig en omvandrende hyrde midt i storbyen, der finder det svært at høre til. 

Skjorterne hænger på bøjler i vinduet
spøgelser af dagen der er gået
varsler om det der vil komme

På denne måde trækker digtsamlingen tråde til både nuet og fortiden. Det eventyrlige blandes med det hverdagslige på samme tid, i samme digt, i samme sætning. På samme måde som maskineri og skovens træer sammenlignes. Tityrus handler om hjertesorger, venskaber og forsøg på at kaste lys over tilværelsens mening i det små. Der er fokus på dansende biller og befrugtning. Jeg ser kan se mig selv gå rundt i trafikken og lokkes på svampejagt på offentlige kirkegårde midt i storbyens pulserende liv. 

Den blå morgen
bryder lyset
fra bilernes øjne
de uundgåelige dage
går over vejen

Af Candra Thun

Tityrus
Duncan Wiese, Rosinante 2019

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Daglig leder
Rikke Oberlin Flarup
rof@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune