POESIENS HUS Anbefaler
02. maj 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

1,7 Tipping Point
Silja E.K. Henderson

silja

Af Candra Therese Thun

1,7 Tipping Point er  Silja E. K. Hendersons debutbog. Den er udkommet under genrebetegnelsen poesi. Bogen veksler mellem digte, dagbogsnotater, kendsgerninger, citater, fakta og statistik. Bogen kan læses fra begge sider, og i den spejlvendte indholdsfortegnelse fremgår i alt seks afsnit udover den dystopiske fremtidshistorie P som udgør bogens midte. 
Bogens sporadisk skiftende genretræk og stil står i skarp kontrast til det tydelige, indrammede tema: samfundskritik lige fra ulighedskrise, klimakrise og flygtningekrise. Henderson bevarer på fineste vis den energiske skrivestil, så læseren fastholdes i en ellers konfronterende og uindpakket portrættering af tilstandene i samfundet, hvor håbet og optimismen nådeløst er skåret fra, som Henderson selv beskriver i afsnittet ”oversvømmelser”:

Teksten som katarsis
Teksten som bodshandling
Teksten som skam-kammer
Er det hyklerisk at insistere på skønheden?
Jeg er ikke mælk og honning
Jeg kom ikke for at helbrede

For en helbredelse er ikke, hvad læseren opnår med Hendersons poetiske fremstilling. Tværtimod sidder læseren tilbage med en fortvivlelse. Men også med en tvivl. De hyppige skift mellem fiktion og fakta, gør læseren usikker på, hvor meget af det skrevne, der er sandt. Hvor meget hører nutiden til, hvor meget vil ske i fremtiden, og hvor meget kan ske i fremtiden, som den for eksempel kan se ud i P? Ud af den grusomme beskrivelse af nutidens kriser, bliver et enkelt frø af håb dog sået:

Jeg siger til mine børn:
Resist often
learn to swim
If you think you’re too small to make a difference, try sleeping with a mosquito

Dette er det tætteste vi kommer på optimisme i Hendersons dystre bog, og samfundskritikken kommer næsten helt ind på rygraden af læseren, når Henderson hurtigt foretager skift mellem jeg’ets tanker og det faktuelle:

[…]

Jeg er ser en dreng på stationen
Hans drømme stråler om kap med håret
I den lave vintersol
Hvad drømte Aylan Kurdi om
Før han skyllede op på en strand i Tyrkiet?

Hermed bryder Henderson hurtigt med læserkontrakten – læseren får ikke en bog fuld af smuk poesi, men det flotte sprog afbrydes af det faktuelle, af statistikken. Og det er netop hermed, at virkningen bliver endnu stærkere, når de skarpe billeder fuldføres af den faktuelle virkelighed – katastrofen er her nu, og bogen er ikke skabt for at fortrylle en virkelighed.

Foruden de genremæssige skift, tvinges læseren også ud af al struktur via layoutet. Skriftstørrelse- og type afviger, bogen kan læses fra begge sider, og skal både læses liggende og stående på tidspunkter. Sproget afbrydes indimellem af engelske, svenske og enkelte steder korte franske sætninger. Det skaber en uorden og et kaos, når Henderson rumsterer med bogens grundlæggende struktur, det skaber uorden i ordenen. Men det er netop denne uorden, som manifesterer sig hos læseren og forbliver, også når man har lagt bogen fra sig; vore samfundsorden – kapitalismen, som kritiseres for værende ødelæggende for kloden, og med Hendersons bog kommer katastrofen konfronterende tæt på. Læseren kan ikke finde hoved og hale i strukturen, men er ikke et sekund i tvivl om, hvad essensen med bogen er, hvilket hele tiden leder læseren igennem det deprimerende tema:

Ubegrænset vækst
Begrænsede ressourcer

Det underholdende element bevares dog gennem hele bogen, som når Henderson ændrer velkendte citater eller laver små ordspil:

Note to evolution:
Survival of profit. Most profitable. Profittest

Samt

Growtesque = grotesque growth
Kapitalen: ”Du må ikke have andre guder end mig.”

Henderson formår med sin bog at tvinge læserens øjne op for, at verden står midt i en katastrofe - nu. Vi har nået vores tipping point for mængden af kulstof i atmosfæren. Vi er i gang med at fylde havet med plastik, mens arter er ved at uddø. På flotteste vis, har Henderson skabt flot, skæv poesi, der samtidigt belærer læseren, om de ting, vi alle bør forholde os. Den energiske skrivestil og utilregneligheden mellem fiktion og fakta, fastholder læseren til sidste side er vendt – og bogens erklæring om verdens katastrofale tilstand er i lang tid forankret hos læseren. 1,7 Tipping point er et opråb uden løsningsforslag, ærlig pessimisme og dokumenteret kritik, uindpakket og pænt serveret for læseren, som med ét oplyses om den dystre krise.  

 

1,7 Tipping Point, Silja E.K. Henderson
Gladiator, 2018

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra 
Statens Kunstfond
Københavns Kommune
Nordisk Kulturfond