POESIENS HUS Anbefaler
15. december 2019

POESIENS HUS ANBEFALER

Skyskraber 
Tine Paludan 

IMG_7400

Tine Paludan debuterede i slutningen af 2018 med digtsamlingen skyskraber på Forlaget Fuglekøjen. Digtene falder i tre dele: Pige. Fugl. Fluks. I første del præsenteres vi for et jeg, som tegner skitser af de kvinder, hun aldrig blev. De ligger i stakke på spisebordet, de er kladder til en personlighedens retorik. Med titler som ”mor”, ”mormor” og ”farmor” synes digtene selv at være skitserne til de kvinder, jeget aldrig blev. I digtet ”familie” står der, at ”i min familie blæser vi væk på havet”, og det er lidt sådan, jeg læser jeget. Som en skrøbelig papirbåd på et uroligt hav. En lille pige, der spejler sig i sit ophav. Eller som det hedder i åbningsdigtet:
 
                      jeg                          
                      en evig arbejdstitel
                      en uløselig ligning
 
Jeget er på én gang pige og kvinde. En uløselig ligning, en evig arbejdstitel. Indimellem virker selv billeddannelserne i digtene som uløselige ligninger, jeg ikke helt kan få til at gå op. Men det gør mig egentlig ikke så meget, når der er så mange andre steder, hvor de sproglige billeder står skarpt. Sådan er tilfældet i digtet ”ødegård”, hvor jeget passer på hestene, mens hendes mor er i Grækenland:
 
                      jeg findes meget nøjagtigt og meget let
                      som et nåleprik i morgendisen
                      starter en storm på den anden side af jorden
                      og får det aldrig at vide
 
Jeg læser nåleprikket i morgendisen som et billede på lethed, selvfølgelighed og skrøbelighed på én og samme tid. Jeget er, nøjagtigt og let, så selvfølgeligt som en grannål, der falder fra sin gren og lander i dugvådt græs. Men det er også skrøbeligt, for selv den mindste bevægelse, et lydløst prik, sætter gang i noget større – det kunne være en storm på den anden side af jorden. På den måde indskrives jeget på en fin og stilfærdig måde i et større kredsløb. Som et jeg, der på én gang er sit eget jeg – den evige arbejdstitel – og en del af noget større – et ophav, en familie.
 
I samlingens anden del optræder jeget også som del af et vi – og i relation til et du. Her synes tvivlen at råde. Tvivlen for en morgen at vågne og være fremmede for hinanden, til et arkiv af dødfødt fremtid. Måske der er et forhold, der går i stykker. Der hentydes i et digt, at barnet måske allerede ved det. Paludan formulerer det nøgternt:
 
                      Der står udløbsdato på alt.
 
Samlingens tredje del rummer også et du, måske et andet slags, et nyt du – en ny relation. Jeg er ikke sikker, men får lyst til at gætte på det, fordi denne sidste del indledes med et digt med titlen ”fødsel”. Nu har balancepunktet flyttet sig. En brugt evighed kan forsvinde med vinden og fortiden sættes i blød. Sommeren har indfundet sig, de sidder på altanen, jeget og duet, med en ny lethed imellem sig – ”tilliden folder sig ud kys for kys”. Alligevel er det, som om tvivlen – eller er det frygten for at miste – ikke slipper sit tag i jeget. ”jeg giver fremtiden kunstigt åndedræt” står der i et digt. Og i samlingens sidste:
 
                      Mit galopperende hjerte udover væggene
                      En blodsprængt prustende evighed
 
Det er her, jeg efterlades som læser. Mellem tvivlen og frygten på den ene side og en beruset forelskelse, som får hjertet til at galoppere, på den anden. Der er ingen endelig forløsning, men et ”brændende panorama”, en udledning af følelser, hvilket for mig at se er meget befriende. I skyskraber er der plads til pigen, som spejler sig i forskellige kvindeskikkelser, og til fuglen, som flyver fra en rede til en ny. Det prøvende, lidt famlende, flyder sammen med en trods, en insisteren på at lade hjertet bløde ud over væggene … og danner en lille perle af energiudladning!

Af Juliane Emily Tang-Petersen

Skyskraber
Tine Paludan, Fuglekøjen 2018

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Daglig leder
Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune