PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015

POESIENS HUS Anbefaler
26. september 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Persisk avantgardepoesi 1930-2015
Redigeret af Omid Shams

Jeg må lægge mig fladt ned og indrømme, at jeg ikke tidligere har hørt om digtere som Iadollah Royaii, Omid Shams og Arash Allahverdi. Alle optræder, sammen med andre moderne persiske digtere, i samlingen PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015, udkommet på forlaget Antipyrine i foråret 2018, og redigeret af Omid Shams, som modigt har udvalgt en række af digte, der udfordrer den klassiske persiske digtning. Den konstitutionelle revolution i Iran i 1906 var lig med en modernisering. Politisk, socialt, kulturelt og poetisk. Selve digtningens form og indholdside gentænktes. Avantgardedigtningen opponerer mod gængse former. Den repræsenterer minoriteter.

"Det er klart, at avantgardedigtning i enhver periode er i mindretal, både hvad angår dens plads i det litterære kredsløb, og hvad angår muligheden for at nå ud til samfundets ører. Avantgardedigtningen har altid blikket rettet mod fremtiden, og kun i fremtiden vil betydningen af disse marginaliserede stemmer, disse protesterende og revolutionære minoriteter, kunne måles, når en ny verden skal bygges op."

Således afslutter Shams et smukt efterord, som understreger, at samlingen er et lille skridt på vejen mod at ophæve kløften mellem den klassiske og den moderne persiske digtning. For hvor de klassiske digtere for længst er oversat til vestlige sprog, synes de moderne overset. Og det er en skam, for samlingen beviser, at de virkelig er værd at gå i kødet på.

Jeg har lyst til at kalde PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015 for et katalog, et menukort, en introduktion, fordi den præsenterer sin læser for forskellige digtere fra forskellige perioder. Fra modernisme, dadaisme og surrealisme over den nye bølge, alternative digte og spacementalisme-digtning til abstrakt digtning, postmodernistisk digtning og sprogdigtning. Men det er måske at reducere samlingens digte til rene kategorier. Ikke at give de enkelte digte den opmærksomhed, de fortjener.

Når jeg læser dem, glemmer jeg hvilken isme, de tilhører, og dét er deres styrke: At de udfolder sprogets poetiske potentialer på så forskellige måder, at jeg blot nyder rytmerne, billederne, legen, dansen, linjebruddene, gentagelserne, mellemrummene. Jeg fornemmer en lyst til at springe grænserne for, hvad digte kan, skal og må. Ét digt består af to linjer, et andet breder sig over flere sider. Nogle benytter rytmen til at skabe digte, som synger sig selv, og som jeg får lyst til at synge med på..

Tag for eksempel ’Blodtab’ af Arash Allahverdi, hvor blodet driver digtet fremad. Digtet er vredt, men sårbart, ærligt. Det skummer over og kan læses som et eksempel på, hvordan personlige erfaringer kan benyttes som genstande for politisk digtning. Hvor det personlige rent faktisk er politisk: Det blod, som dyrker ”homo-sex”, som er ængsteligt, som bliver rullet, bliver fyret.

blodet løber navnløst
blodet er arbejdsløst
blodet har spist hash
blodet bliver skæv
og kan ikke pisse
blodet nærmer sig mine øjne
blodet bøjer sig ned
og drikker blod af mit bryst

Andre fremstiller sproglige billeder, som bliver siddende i mig. Tag for eksempel ’Havligt 3’ af Iadollah Royaii. Digtet giver mig fornemmelsen af at have en buket blomster siddende i halsen, ikke at kunne tale, måtte tale, være ved koge over, blive til ild og røg. Balancerende mellem ro og vrede, stilstand og oprør. Elementer, som smelter sammen.

Stilheden var en blomsterbuket
inde i min strube

[…]

Brisen i kysset og
dit øjenlåg og
vindens fugl,
blev til ild og røg
inde i min strube,
var stilheden en blomsterbuket.

Andre digte peger på formen, de udvidede mellemrum, rækker og kolonner, gentagelser, som udgør små mysterier, jeg kan dvæle ved i lang tid.

Tag for eksempel ’En sang for fraværet af Peyman’ af Shams selv. Et digt, som spræller i sit skin. Bryder og deler linjer, hvor de ikke traditionelt ville være brudte eller delte. Gentager messende, insisterende på alt, der er omsonst eller kan virke omsonst ved eksempelvis at skrive digte. Driver, flyder, ruller derudaf. Genlyd af beatgeneration, af Allen Ginsberg, og er sig selv bevidst, når digtet netop påpeger, at det er omsonst at efterligne Ginsberg. Digtet råber op og gør sig til, skriver sig ud af et fængsel og flyver bort. Siger ’fuck dig’ til magthaverne.

det her er omsonst
for det er omsonst at skrive et digt til magtens mægtige røv
det er omsonst at bruge afmagtens farvepalet til velgørende arbejde
men du er også omsonst
du er dig rædslens røv
som uventede ulykker

Denne samling er ikke et katalog, men et rum at gå på opdagelse i. Der er digte, som rører mig med det samme. Digte, jeg har lyst til at vende tilbage til. Digte, som henter betydning, når jeg læser baggrunden for dem i efterordet eller i præsentationen af de enkelte forfattere.

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015 lader mig møde digtere, jeg aldrig har hørt om før. Den har givet mig lyst til at gå på opdagelse, den har fået mig til at tænke og den har rørt mig. Den lader stemmer blive hørt og indfrier således Shams forhåbninger. Moderne persisk digtning har, om ikke hele samfundets ører, nået mine. Tak for det!

Af Juliane Emily Tang-Petersen

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015, Redigeret af og med efterord af Okid Shams, oversat af Shekufe Tadayoni Heiberg
Antipyrine, 2018

Flere anbefalinger