POESIENS HUS ANBEFALER

Kviksølv Dagdrøm
Tommy Heisz

tommy

AF JOACHIM AAGAARD FRIIS 

”Den mørke tid er tilbage”. Med Tommy Heisz og hans kviksølvdagdrøm går jeg ind i et mørkt og goldt landskab af tanker der rummer sorg, nostalgi og fortvivlelse. Følelsen af hjemløshed og af at være fortabt på grund af en fortid, der ikke vil falde på plads, men konstant når op til overfladen. Jeg’et er skiftevis i vågen eller sovende tilstand, eller måske netop i den tilstand, som titlen indikerer: i dagdrømme. Men ikke i den håbefulde og ønskende tilstand, man normalt forbinder med ordet. Snarere i angstfyldte feberfantasier, som sværmer om minder, der ikke vil gå væk, som taler om en tid, der er forbi og aldrig vil komme tilbage: ”Jeg lader fortiden ligge // men igen og igen // rejser den sig op og siger: // hva’ så er du klar?”

Centrum for værket er jeg’ets brud med hende, en tidligere kærlighed, han ikke kan slippe eller blive færdig med. Han har mistet sig selv i tabet af hende og har ingen anelse om, hvordan han nu skal finde hen til noget, der kan kaldes hjem. I teksterne læser jeg gennemgående nostalgiske tilbageblik på deres tid sammen: ”Der lå vi i græsset // åndede sekunderne // før tiden kortsluttede // ingenting mellem linjerne // i landskabet og skyerne //stod befriende stille // Det var nok”

Værket er delt op i 3, Skælv, Drivtømmer og Ekko. Forholdets brud, jeg’ets opløsning i sorg, og mindernes konstante insisteren midt i det hele er på færde i alle delene, og der er ingen reel progression i værket, måske snarere en snurrende fornemmelse af at blive trukket længere og længere ned i dyb fortvivlelse. Og teksterne skinner klarest for mig, når de i deres kviksølvsdagdrømmende univers er helt nede på bunden af denne fortvivlelse, hvor de surrealistisk og næsten komisk forsøger at skrive sig ud af den:

”Jeg prøver at glemme, men jeg drømmer om droner og fjernstyrede følelser .. jeg står på skøjter ned ad autobahn ..  Jeg stikker frivilligt min hånd i en kødædende vante. Jeg henretter et hjortekid ved hjælpe af statisk elektricitet. Jeg lader vinteren æde sensommerens blitzidioti. Jeg infiltrerer medicinalindustrien. Jeg kommer på podiet, jeg vinder priser for at afsløre, at mennesket er en fiktion, kærligheden en luftspejling.”

Kviksølv Dagdrøm, Tommy Heisz, 
Neon & Nordlys, 2017

Flere anbefalinger

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Den Frie Udstillingsbygningen
Oslo Plads 1, 2100 København Ø

Daglig leder
Rikke Oberlin Flarup
(+45) 71 95 75 44
rof@poesienshus.dk

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra:
Statens Kunstfond og Københavns Kommune