POESIENS HUS Anbefaler
06. Oktober 2017

POESIENS HUS ANBEFALER

Kast himlen i havet
Theresa Salomonsen

kirsten

AF KIRSTEN VESTERGAARD MIKKELSEN

Kast himlen i havet. En ordre, der i min læsning af digtsamlingen er et billede på et jegs ønske og higen efter at nedbryde et hierarki mellem det, der er øverst og det, der er nederst; et ønske om en udligning.

Oppe i himlen sidder overmagten Gud, der får jeget nedenunder til at føle skam og skyld. Positionen oppe i himlen indtages af forskellige roller, der har samme magt; jegets far og jegets mandlige kæreste. Nedenunder står et jeg, der føler sig urigtig og forkert. Følelsen af utilstrækkelighed ses i jegets skildring af sig selv gennem ting, og jegets ønsker om at blive en anden, til trods for, at det kun kan resultere i en mekanisk anden: Jeg vil gerne at nogen griber fat i mit hår // og binder det fast til loftet // så jeg kan stå dér rank og flot // Jeg vil gerne at nogen tvinger et smil frem på mine læber // med en finger i hver mundvig.

Ønsket om udligning mellem oppe og nede er et ønske om løsrivelse fra en verden, hvor jeget er underkastet en patriarkalsk overmagt. Kast himlen i havet er en handling, hvor jeget løsriver sig og bliver et andet jeg, sin egen: Dit blod i min krop far // skylden er uundgåelig // den sidder i det beskidte // og jeg kan ikke bære din skuffelse over mig // og jeg kan ikke bære min syndighed mit køn // jeg vil drukne mig i havet // det bliver min anden dåb // og når jeg rejser mig igen // er jeg ikke længere din datter.

Et andet jeg, hvis element er havet, et andet jeg, der ikke kan tæmmes, men som i stedet vil tæmme naturens love, et andet jeg, der ikke er en ting. Digtsamlingens afsluttende afsnit Obduktioner begynder og slutter med forstår du // at jeg ikke er en blomst. Et vredt jeg med kraft og vilje, der har øje for materiens bankende hjerter og levende hjerner. Et jeg, der har kastet himlen i havet: men havet er mit // jeg er en tre meter høj bølge // jeg er det stille vandspejl der spejler himlen // det skyfri loft // hvor Gud sidder og vrænger // så gør det nu // kast himlen i havet … dagen siver ud af døgnet // og havet er sort og himlen er sort // og stjernerne lægger sig på kysten.

Jeg har lyst til at citere fra Kast himlen i havet i det uendelige, hvilket ifølge min erfaring gør det til en absolut anbefalelsesværdig digtsamling. Et ekstra plus ved samlingen er, at bogens fysiske ramme har været under en fin æstetiske bearbejdelse, der er med til at gøre digtsamlingen en fornøjelse at læse i.

Kast himlen i havet, Theresa Salomonsen,
Forlaget Korridor, 2017

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra 
Statens Kunstfond
Københavns Kommune
Nordisk Kulturfond