POESIENS HUS Anbefaler
17. oktober 2018

POESIENS HUS ANBEFALER

Hvad skal vi med al den skønhed?
Rasmus Nikolajsen

RN

Omslaget på Rasmus Nikolajsens ’hvad skal vi med al den skønhed’  minder mest af alt om en solopgang over stille vand - en sådan solopgang, der gør det svært at tyde grænsen mellem himmel og hav, og som i sin renhed samler mennesker om noget, der bare er. På samme måde som en solopgang forbinder natur og mennesker i al sin skønhed, forbinder dette langdigt sine læsere med alle de følelser og tanker, der udspringer fra hinanden undervejs.

Metaforer pryder siderne på en sådan måde der gør, at alting ses i nye former, og det mørke og sorgmodige bliver til tider gjort kønnere som når
affald blomstrer i rabatten
- samtidig med at det ellers umiddelbart lette kan føles tungt og mørkt som når
skyerne er døde tanker

Det er et efterårslangdigt, og netop efteråret sætter rammen for læsningen, hvor læseren drages ind i hele følelsen af at være efterår, at være sig selv i efterår eller at være en anden i efterår - det at være menneske i overgang i bredeste forstand, at fundere over hvad man forlader, og hvad man søger mod, sæsonskift, aldersskift, overgangen mellem søvn og vågen tilstand, tilstedeværelse og ensomhed i krop og sjæl, det at være et menneske der forandrer sig i en forandrende verden.

...og der er
ikke andet at gøre end
i det små at forfine sit
væsen og sine ytringer
og en krage har gjort sit og
sidder med et brunt æbleskrog
i næbbet og beundrer
den elegance hvormed et blad
stiller sig til rådighed for
det kommende ukendte...

Dette afsnit er også et godt eksempel på et af de gennemgående temaer - nemlig følelsen af at være en del af noget men så alligevel stå og kigge på fra siden. At betragte et fællesskab og ønske sig del i det - som menneskene under presenningen i parken, eller som fuglene der trækker i flok mod syd – men føle sig udenfor det, og i stedet, som bladet der falder fra træet ned mod de andre nedfaldne blade, måske søge mod et andet slags fællesskab.

men ak, det smukke er ikke
sandt og vi sidder på gulvet
og øver os i at have
blade i stedet for hænder

Langdigtet handler ikke blot om at beskrive naturen og verden rundt om, men også om følelsers overgang og melankoliens opståen i jeg’ets indre, hvor der bliver håndteret følelser og minder om en far, en ven der har begået selvmord, et kærlighedsforhold. Man oplever til tider en vis ambivalens i metaforerne, en følelse af uhåndgribelighed over alt det der skulle være så smukt og håndgribeligt, men som også virker så umuligt.

Jeg havde, da jeg lukkede bogen, en følelse af at have været fuldkommen inddraget i en verden jeg kender, men oplevet på en ny måde, som hvis man tager et par solbriller på med farvet glas, og alting pludselig har ændret sig uden at ændre sig, og jeg havde det som om jeg havde gået en efterårstur i en park samtidigt med, at jeg også havde gået en tur i et indre. Som om, at jeg nu er blevet en del af et fællesskab, måske med jeg’et, måske med forfatteren selv, måske med bogens andre læsere, måske med bladene på vildvinen, eller måske med noget andet og helt ubevidst.

Det er det Rasmus Nikolajsen har forbundet, på samme måde som solopgangen forbinder mennesker alle steder med himlen og havet og hinanden, og man føler sig pludselig samlet, om ikke andet så i hvert fald om Nikolajsens meget fine måde at skabe stemninger på.

...og jeg siger:
ej, et godt himmel-møder-hav-
maleri og du svarer at
måske skaber metaforen verden

Af Sofie Holbek Jensen

Hvad skal vi med al den skønhed, Rasmus Nikolajsen
Rosinante, 2018

Flere anbefalinger

TityrusDuncan Wiese

- og andre stederLaus Strandby Nielsen

Engang var vinduerne voresChristine Rosenlund

Kunstens reglerJens Kæmpe

HindreMorten Chemnitz

RiftCharlot Roslev

SkyskraberTine Paludan

Ødelæg, siger hunMarguerite Duras

Kaptajnens versPablo Neruda

DocxFranziska Hoppe

Landskabsdigternes klubAnders Søgaard

PonyprivilegietMolly Balsby

Skabningernes lovsangAndreas Vermehren Holm

Flasher min tranebærmund– en generationsantologi af ung poesi i Hvedekorn

Jeg bor i SverigeSonja Åkesson

Hvid og sortJørn H. Sværen

Lille BogdagDe små forlags fest

PiedestalRolf Sparre Johansson

SprækkerMette Garfield

Hun navnløser demUrsula K. Le guin

HavbreveneSiri Ranva Hjelm Jacobsen

PlantageAnnette Brogaard

Verden som vi fandt denKristen Forster

Jeg kan ikke huskePeter Adolphsen

Dagene er dataLone Hørslev

FabelagtighederLars Emil Foder

Alt hvad du ejerCaspar Eric

Under gulvet gror der planterMaria Molbech & Sofie Hermansen Eriksdatter

OphavITVIVL

ÅNDDiverse kunstnere og forfattere

ForbiPia Juul

PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015Redigeret og med efterord af Omid Shams

PurtEva Maria Lund Nielsen

I relativitetenSusanne Jorn

Det gør som en fabelKenneth Jensen

Amduat. En iltmaskineHarald Voetmann

MimosaNanna Storr-Hansen

ÆgShekufe Tadayoni Heiberg

Synet af lysPia Tafdrup

Rejsende i hjemveChristian Graugaard

Vi er herLiv Sejrbo Lidegaard

1,7 Tipping PointSilja E.K. Henderson

TravelingPeter Laugesen

BindevævHedvig Skjerdingstad

ParasitsonetterneMartin Larsen

FamiliedigteKarl-Emil Heiberg

AntidigteNicanor Parra

EnddaMaël Guesdon

Kast himlen i havetTheresa Salomonsen

Det tager lidt tid at gå bortVibeke Pilar Carstensen

Kviksølv DagdrømTommy Heisz

Frugt og grønne sagerShekufe Tadayoni Heiberg

SøndagslandSissal Kampmann

Enogfyrre tingCarsten René Nielsen

Broer af sultne ord Jóanes Nielsen

En stamtavlePatrick Modiano

Tropisk blodKristoffer Vhre Knattrup

Et alfabetMy Eliasson

Hvis en andenSigurd Buch Kristensen

WatashiShuntaro Tanikawa

POESIENS HUS

Poesiens Hus, C/O LiteraturHaus
Møllegade 7, 2200 København N

Leder Karen Siercke
karen@poesienshus.dk
CVR: 34641536

Foreningen POESIENS HUS er drevet med støtte fra 
Statens Kunstfond
Københavns Kommune
Nordisk Kulturfond